EnergiWatch

Siemens får millionbøde for dødsulykke

Godt fem år efter at en dansk ingeniør blev dræbt i forbindelse med opførelsen af ulykkesramt havvindmøllepark har det britiske arbejdstilsyn fældet dom over de ansvarlige.

Foto: ritzau/AP/Uwe Lein

Det amerikanske selskab Flour og Siemens Wind Power var ansvarlig for en ulykke, der i maj 2010 kostede en mand livet og kvæstede en anden. Det har Storbritanniens arbejdstilsyn Health and Safety Executive (HSE) afgjort, oplyser myndigheden. De to selskaber er derfor blevet pålagt at betale 1 mio. pund (10 mio. kr.) i erstatning og sagsomkostninger.

Ulykken skete i forbindelse med opførelsen af den 504MW store havvindmøllepark Greater Gabbard. Da en kran i Harwich havn var i gang med at løfte vingen til en af parkens 140 møller fra en møllepram over på en jack-up rig, faldt et to tons tungt element af og ramte ned over en dansk Siemens-ingeniør, der blev dræbt øjeblikkeligt, mens en tysk kollega blev svært kvæstet.

En ulykke der skyldtes manglende kontrol, fastslår tilsynet.

"Denne begivenhed kunne let have været undgået, hvis passende systemer og procedurer havde været på plads til at sikre, at alle laster var korrekt samlet under hejsningsprocessen," sagde tilsynsinspektøren Julie Rayner efter sagens afsluttende høring i fredags.

"Hvis de rette spørgsmål var blevet stillet, da løftet blev planlagt, og hvis bolten og de to beslag, der holdt vingen og rammen sammen, var blevet undersøgt før løftet, så kunne et dødsfald og en alvorlig kvæstelse være undgået."

Siemens erkendte tidligt ansvar

Siemens Wind Power har allerede tidligt i sagen vedkendt sig sit ansvar og betalt 375.000 pund i bøde og godt 100.000 pund i sagsomkostninger. Mens Flour nu beordres til at betale samlet godt 550.000 pund.

Ulykken var i øvrigt den anden i forbindelse med opførelsen af Greater Gabbard-parken, der blev taget i drift i 2013. Også i 2009 mistede en mand livet mens en kvinde blev såret, efter at en kæde rev sig løs og ramte de to, der arbejdede på en slæbebåd ud for havvindmølleparken.

I det hele taget er den britiske park lidt af en ulykkesfugl.

Parken skulle have været verdens største havvindmøllepark, da den efter planen skulle indvies i 2011. Men udviklerne RWE og SSE kom tidligt op at tottes med Flour, der stor for store dele af ingeniørarbejdet, omkring kvaliteten af de monopæle, som det amerikanske selskab skulle levere. Altimens kabelsselskabet, der var hyret ind, undervejs gik konkurs.

UK åbner voldsomt forsinket havmøllepark

For Flour betød det en retssag, der endte med at koste selskabet 400 mio. dollars. Mens det for udviklerne endte med en forsinkelse på to år, hvilket gjorde, at London Array havde overhalet parken inden om som verdens på tidspunktet største. Og da parken endelig åbnede i august 2013 gik der kun et måned, før nogle kabler rev sig løs og et reparationsarbejde måtte sættes i gang.

Det var planlagt til at tage tre uger, men først et helt år senere var kablerne atter monteret korrekt. En sag, der i øvrigt fik Flour til at stævne Rambøll for 1,5 mio. pund.

Rambøll sagsøgt for dårligt fundament

Siemens valgt til 450 MW offshorepark

Grønt lys til kæmpe britisk offshorepark

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere