EWEA reducerer 2030-estimat for mølleinstallationer

Den europæiske vindforening tror nu ikke længere, at den installerede vindmøllekapacitet i Europa vil nå de 400GW i 2030.
Foto: Bard
Foto: Bard
RITZAU FINANS

Den installerede vindmøllekapacitet i Europa vil blive mere end fordoblet frem til 2030.

Det estimerer den europæiske vindmølleforening EWEA i en ny rapport under overskriften "Wind energy scenarios for 2030".

I 2030 estimerer foreningen, at der i Europa er installeret en vindmøllekapacitet på 320 gigawatt, fordelt mellem 254 gigawatt onshore og 66 gigawatt offshore. Dermed har EWEA reduceret sit estimat i forhold til en prognose fra 2011, hvor foreningen forudsagde 400 gigawatt i 2030.

EWEA henviser med revideringen til den økonomiske udvikling, samt ændringer i regulatoriske forhold.

Hvis de 320 gigawatt, som EWEA kalder centralscenariet, bliver realiseret, vil der være tale om mere end en fordobling i forhold til de 129 gigawatt, der var installeret ved udgangen af 2014 - og en stigning på totredjedele i forhold til den forventede installerede kapacitet i 2020 på 192 gigawatt.

Foreningen estimerer endvidere, at den ventede installerede møllekapacitet i 2030 vil kunne producere strøm, der dækker 24,4 pct. af EU's samlede elektricitetsefterspørgsel. Udviklingen kan dog blive både stærkere eller svagere end ventet. Foreningen har fastsat en lav-scenario-estimat lydende på 251 gigawatt i 2030, mens der i et høj-scenarie estimeres en kapacitet på 392 gigawatt

Specifikt for Danmark estimerer EWEA en stigning i den installerede vindmøllekapacitet til 8130 megawatt i central-scenariet. Det vil være knap en fordobling fra de 4845 megawatt, der var installeret ved udgangen af 2014. Estimatet fordeler sig her med 4,6 gigawatt onshore og 3,5 gigawatt offshore.

Kinesere giver første ordre til Vestas

Vestas ikke ene om at lancere ny mølle

Vestas lancerer ny mølle

Vestas får amerikansk ordre på 200 MW

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også