Senvion løfter omsætning og indtjening

Den tyske vindmøllefabrikant afslutter et solidt regnskabsår.
Foto: Senvion
Foto: Senvion
RITZAU FINANS

Den tyske vindmølleproducent Senvion kan glæde sig over fremgang på både top- og bundlinje i sit forskudte regnskabsår 2014/15, der sluttede ved udgangen af marts 2015.

"Det seneste finansår har været meget succesfuldt for Senvion, vi er fortsat med at styrke vores tilstedeværelse på vores kernemarkeder, mens vi simultant har ekspanderet internationalt ind i nye markeder og har leveret betydelig operationel fremgang," siger Senvions administrerende direktør, Andreas Nauen, i en meddelelse.

Selskabets samlede omsætning for året landede på 1.926 mio. euro, hvilket var 6,6 pct. over regnskabsåret før, og det justerede EBITDA kom ind på 155 mio. euro svarende til en forbedring på 6,2 pct. fra 146 mio. euro i 2013/14-regnskabet.

I alt 683 møller med en samlet kapacitet på 1,8 gigawatt leverede Senvion i det afsluttede regnskabsår, hvilket var en pæn fremgang på 24 pct. fra 1,5 gigawatt. I løbet af regnskabsåret 2014/15 modtog den Hamborg-baserede producent nye bestillinger for 1,6 mia. euro.

Senvion var tidligere ejet af den indiske vindmøllekoncern Suzlon Energy, men selskabet blev for nyligt solgt til den amerikanske kapitalfond Centerbridge. Siden har Centerbridge solgt en ejerandel i Senvion til indiske Arpwood Capital.

Senvion finder ny finansdirektør

Senvion håber på australsk byggestart næste år

Russere vil sende vindkraft til Nordkorea

Vingetab koster dyrt i Senvion-park

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også