Bladt henter storordre til Siemens-park

Sammen med tysk partner skal nordjyske Bladt Industries levere fundamenter til stor tysk havvindmøllepark.
Foto: Jesper Voldgaard
Foto: Jesper Voldgaard

Fundamentsspecialisterne hos Bladt Industries kan skrive endnu en stor ordre i bogen.

Selskabet med base i Aalborg har nemlig vundet en kontrakt på 67 fundamenter til den kommende tyske havmøllepark Veja Mate, som bliver på i alt 402MW.

Det skriver selskabet i en pressemeddelelse, hvor det også fremgår, at kontrakten er givet i fællesskab til Bladt og selskabets tyske partner EEW SPC.

De to virksomheder har arbejdet sammen gennem flere år, og har tilsammen leveret omkring 1.500 offshore fundamenter til det globale marked.

God beskæftigelse

”Vi er meget stolte over, at have fået denne ordre, som er blandt de største offshore vindprojekter på det globale marked,” lyder det bl.a. Jan Kjærsgaard, topchef i Bladt Industries, i meddelelsen, hvor det også nævnes, at "ordren er med til at understøtte en god beskæftigelse hos Bladt Industries i Aalborg i vinterhalvåret 2015-2016."

Det bliver EEW SPC, som skal fabrikere de 67 monopæle til projektet, mens Bladt Industries opstarter fabrikationen af de 67 såkaldte transition pieces til efteråret. Det vil ske i forlængelse af afslutningen på to andre store offshore fundaments-projekter hos Bladt, som bemærker, at "timingen på projektet derfor er optimal."

Foruden nordjyske Bladt Industries har Veja Mate-parken også andre danske islæt.

Det er således dansk-tyske Siemens, som skal levere møllerne til parken, og de bliver af typen SWT 6-154.

Tidligere i denne uge kom det desuden frem, at PensionDanmarks grønne investeringsfond Copenhagen Infrastructure Partners har skudt 250 mio. euro eller hvad der svarer til ca. 1,9 mia. kr. i projektet.

Veja Mate får sin placering i Nordsøen, 129 km fra den tyske kyst, og er planlagt til at være fuldt operationel i 2017.

CIP skyder milliardbeløb i tysk Siemens-park

Siemens henter stor offshore-ordre i Tyskland

Bladt og Semco vinder kontrakt på belgisk havpark

Truet dansk USA-projekt får kunstigt åndedræt

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også