Gyldent halvår for aktionærer i vindmølleproducenter

Aktionærerne i de børsnoterede vindmølleproducenter kan glæde sig over en særdeles stærk kursudvikling i første halvår, viser opgørelse.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
RITZAU FINANS

Verdens største vindmølleproducent, danske Vestas, er i løbet af årets første seks måneder tordnet i vejret med 48 pct, men nogle af Vestas' konkurrenter har dog præsteret en endnu bedre kursudvikling, viser opgørelse fra Bloomberg.

Årets hidtil største kursraket blandt vindmølleproducenterne er aktien i det kinesiske selskab Sinovel. Det med en stigning på ikke mindre end 216 pct. på seks måneder.

Dermed har Sinovels aktionærer fået noget oprejsning efter nogle magre år, hvor aktien stort set siden selskabets børsnotering i januar 2011 har været på en lang rutschetur ned.

Sinovels aktie, der er noteret i Shanghai, startede året i 3,1 yuan. På halvårets sidste dag endte den i 9,81 yuan - efter en stigning alene tirsdag på 9 pct.

Årets næstbedste kurspræstation blandt vindmølleproducenterne står spanske Gamesa for. Den er kravlet op med 89 pct. i løbet af året. Ligesom Vestas er Gamesa blevet belønnet for en solid ordreudvikling og pæn fremgang i såvel omsætning som indtjening.

Efter Gamesa følger kinesiske XEMC med en stigning på 88 pct. og indiske Suzlon Energi med en fremgang på 51 pct. Vestas er med sin stigning på 48 pct. nummer fem på listen, mens tyske Nordex følger efter med en stigning på 45 pct. Kinesiske Goldwind har endvidere præsteret en kursstigning på 30 pct., mens aktionærerne i China Ming Yang har måttet nøjes med en stigning på 21 pct. Eneste vindmølleaktie, som er gået tilbage, er Hongkong-noterede Guodian, der er faldet 6 pct.

 

De børsnoterede vindmølleselskabers kursperformance i første halvår:

Producent Kursudvikling år til dato
Sinovel 216
Gamesa 89
XEMC 88
Suzlon Energy 51
Vestas 48
Nordex 45
Goldwind 30
Ming Yang 21
Guodian -6

 

Kilde: Bloomberg News

 

Vestas vinder dansk ordre på 39MW

Siemens overvejer kæmpe vindfabrik i Tyskland

Vattenfall peger på MHI Vestas til Horns Rev 3

Dansk Energi: Positivt med Energikommission

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også