Vestas valgt som leverandør til stort Michigan-projekt

Vindmølleproducenten lægger yderligere til i USA, hvor der er vundet et projekt på "omkring" 150MW.
Foto: Vestas
Foto: Vestas
RITZAU FINANS

Vestas kan se frem til endnu en stor ordre fra USA, hvor selskabet er blevet valgt som leverandør af møller til Michigan-projektet Deerfield Wind Energy, som udvikles af Renewable Energy Systems (Res Americas).

Rob Morgan, der er strategidirektør hos Res Americas, bekræfter på en vindmøllekonfernce i Orlando, Florida valget af Vestas som leverandør over for Ritzau Finans.

Selskabet har ikke endeligt besluttet vindmøllemodellen, men oplyser at projektet er på "omkring" 150 megawatt (MW) og vil bestå af cirka 70 møller.

I januar annoncerede selskabet, at det havde indgået aftale om salg af 114 megawatt af strømmen fra parken på en 20-årig elsalgsaftale (power purchase agreement), men selskabet kan til Ritzau Finans nu oplyse, at den aftale er blevet forøget til at dække alt strøm fra vindparken.

Vindmølleparken ventes at komme i kommerciel drift i december 2016.

Res Americas er en af Vestas' bedste kunder på det amerikanske marked, hvor det samtidig er en af de allerstørste vindparkejere med en installeret kapacitet på 5984 megawatt.

Make: Imponerende Vestas-føring i USA

Vestas ser stærkt USA-marked ind i 2016

Vestas har ansat yderligere 2000 i USA

Analytiker: Vestas høster gevinst på stort USA-setup

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Læs også