EnergiWatch

Vestas booster møllernes effektivitet

Det danske vindmølleselskab skruer op for effekten på 3MW-platformen.

Foto: Vestas

Vestas er klar med et tilbud til de af selskabets kunder, der har købt møller bygget på Vestas' 3 megawatt (MW) platform.

Mølleproducenten introducerer en ny driftstilstand, kaldet power mode, hvor møllens effekt kan hæves fra 3,3 MW til 3,45 MW under de rette betingelser.

Der kan med andre ord klemmes mere strøm ud af nye såvel som allerede opsatte møller, og det forbedrer kundernes økonomi.

"Ved at fokusere på at gøre vores møller mere effektive kan vi øge energiproduktionen og sænke prisen på energi for vores kunder," siger Vestas' teknologichef Anders Vedel.

Power mode bliver tilgængelig på møllerne V105-3.3 MW, V112-3.3 MW, V117-3.3 MW, og V126-3.3 MW, skriver Vestas i en meddelelse. Det er møller, som selskabet har solgt i alt 2000 styk af.

Norske Statkraft og Vestas indgik i januar 2015 en hensigtserklæring om levering af møller til Fosen- og Snilfjord-projekterne på op til 1000 MW. Hvis ordrerne bliver faste og ubetingede, regner Statkraft med at bruge power mode-teknologien på V117-møllen.

Siemens-boss: Vind-nedtur er bundet ud  

EnergiMidt har fundet ny topchef 

Mexicansk jackpot til Vestas 

Mere fra EnergiWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EnergiWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs