EnergiWatch

Vestas overgik konkurrenter med længder i første kvartal

Den danske mølleproducent har annonceret nye ordrer for næsten dobbelt så mange MW som den næstmest sælgende konkurrent i første kvartal. En analytiker mener, at der er en opjustering på vej fra Vestas.

Foto: KRABBE LARS/POLFOTO

Vestas satte konkurrenterne til vægs i første kvartal 2015, hvor den danske mølleproducent annoncerede ordrer på i alt 1330 megawatt (MW).

Det er næsten dobbelt så meget kapacitet som Gamesa på andenpladsen, der ifølge Bloomberg scorede ordrer på 747 MW i kvartalet.

Heller ikke Vestas' største konkurrent offshore, Siemens Wind Power, kunne følge med den danske mølleproducent. Den tyske industrikæmpe, hvis vindmølleforretning er udpræget dansk, måtte nøjes med ordrer på 624 MW i kvartalet, og det inkluderer endda en stor offshoreordre på 402 MW til det britiske projekt Dudgeon, som blandt andre Statoil står bag.

Make: Nordamerika når 9 GW i 2015

Bloomberg forventer desuden, at Vestas, Gamesa og Acciona for alvor kan få hul på det brasilianske marked i år, hvor projektudviklere i en auktion arrangeret af staten den 24. juli søger om tilladelse til at opføre i alt 11.500 MW.

Vestas har i en årrække haft det vanskeligt i Brasilien, fordi man ikke lever op til kravene om lokalproduktion, men selskabet annoncerede sidste år investeringer på 32 mio. euro i landet og har tidligere udtalt, at man satser på, at produktionen falder på plads inden udgangen af 2015.

Gamesa henter to mølleordrer i Kina

Mølleproducenten måtte lide en hård bet sidste efterår, da en storkunde skrottede en Vestas-ordre i Brasilien til fordel for Gamesa, men i 2015 er det gået bedre, da Vestas i begyndelsen af året annoncerede den første nye ordre i det latinamerikanske land i mange år.

De mange ordrer, som Vestas har hentet i årets tre første måneder, har fået flere analytikere til at sige, at selskabet formentlig snart vil løfte sine forventninger til hele året.

"Jeg følte mig rimelig sikker på en opjustering allerede efter årsregnskabet, så jeg vil sige, at meget skal gå galt, hvis Vestas ikke opjusterer i løbet af 2015. Så er spørgsmålet, om det allerede er i Q1, eller om den kommer i Q2," sagde Klaus Kehl torsdag d. 9. april til Ritzau Finans.

Medie: Vestas kan lukrere på australsk aftale

Mere fra EnergiWatch

Dansk energiselskab presset helt i bund

Et vanskeligt 2021 gav GNP Energy et stort tab og sendte egenkapital så langt ned, at der er tvivl om den fortsatte drift. Moderselskabet er dog kommet til undsætning, selvom det selv kæmper med et stort underskud og negativ egenkapital.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EnergiWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs