Vind: Globale mølleinvesteringer faldt 30 pct. i første kvartal

De globale investeringer i grøn energi faldt 15 pct. i første kvartal 2015 sammenlignet med samme periode sidste år.
Foto: LM Wind Power
Foto: LM Wind Power
AF RITZAU FINANS

Der blev hældt i alt 50,5 mia. dollar i vindmøller, solceller og anden grøn energi i løbet af årets tre første måneder, hvilket var det laveste beløb i to år ifølge tal fra Bloomberg New Energy Finance (BNEF).

Især vindmøllerne var hårdt ramt, for her blev investeret hele 30 pct. mindre end i samme periode sidste år, men det skal også ses i forhold til, at første kvartal 2014 var rekordgod ved netop den enerkilde.

Der blev ifølge BNEF investeret 15,1 mia. dollar i vindmøller i årets tre første måneder, men ifølge BNEF er det for tidligt at konkludere, hvorvidt faldet fortsætter året ud. Det er især en stærk dollar og mindre aktivitet inden for offshoresektoren, som får skylden for faldet, og ifølge BNEF ville investeringerne - renset for de to faktorer - have været på samme niveau som sidste år.

"Det store spørgsmål er selvfølgelig, hvorvidt og hvor hårdt investeringer i ren energi rammes af faldet i olie- og gaspriserne. Tallene indikerer, at svaret nok er ikke så meget," siger Michael Liebreich, formand for bestyrelsen i BNEF, i en meddelelse.

Den tyske havmøllepark Nordsee 1, hvor finansieringen faldt på plads i første kvartal 2015, kan prale af det højeste prisskilt i kvartalet. Den samlede finansiering af offshore-parken lyder på 1,3 mia. dollar. Det lunede i Europa, hvor investeringerne i grøn energi ellers faldt 30 pct. sammenlignet med sidste år

I Kina og Brasilien var faldet i investeringerne på henholdsvis 24 og 62 pct, mens der i Indien blev investeret 59 pct. mere end året forinden - i alt 3,1 mia. dollar.

/ritzau/FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Foto: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også