Vestas: Kinesisk rival leverer drastisk omsætningsvækst

Kinas største vindmølleproducent, Ming Yang, øgede omsætningen med 269 pct. i fjerde kvartal af 2014.
/ritzau/FINANS

Den kinesiske vindmølleproducent Ming Yang, der konkurrerer med blandt andre danske Vestas, leverede stor fremgang i fjerde kvartal sidste år, hvor selskabets toplinje blev løftet med hele 269 pct.

Ming Yang omsatte således for 1996 mio. yuan, svarende til godt 2,2 mia. kr., i de sidste tre måneder af 2014. Det var en stigning fra 541,2 mio. yuan (601,4 mio. kr.) i fjerde kvartal 2013.

Det kunne også mærkes på Ming Yangs bruttoresultat, der voksede til 271,9 mio. yuan (302,1 mio. kr.) i fjerde kvartal sidste år fra et underskud på 20 mio. yuan (22,2 mio. kr.) i det sidste kvartal af 2013.

- Vi er tilfredse med vores resultat i 2014, og i særdeleshed med fjerde kvartal, siger Chuanwei Zhang, der er administrerende direktør i Ming Yang, i regnskabet.

- Resultatet er en milepæl for vores selskab. Vi er glade for at se, at den kinesiske regering har annonceret en række tiltag på forskellige niveauer, der skal fremme vedvarende energikilder. Ved at fokusere på teknologisk innovation og levering af kvalitetsprodukter til vores kunder, er vi i en god position til at opfylde markedets voksende efterspørgsel på vindmøller og andre services, fortsætter direktøren.

Det gode resultat kan aflæses direkte på Ming Yang-aktien, der er noteret i USA. I formarkedet stiger den med 5,2 pct.

 GE Wind får hidtil største kinesiske ordre

 Ming Yang med pænt overskud: Solgte 309 møller i kvartalet

 Ming Yang øjner igen overskud

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Foto: Ge Renewable Energy

Ørsted eneste byder i havvindudbud