Lindø udvider for 300 millioner

Bladt-ordre på 41 fundamenter giver pladsmangel på Lindø, der nu vil udvide.
AF RITZAU FINANS

Ny stor vindmølleordre til industriparken i Munkebo ved Odense er bare den seneste aktivitet på Lindø. Både havn og park skal nu udvides på grund af pladsmangel

Alt optaget. Sådan lød det flere gange sidste år i Lindø Industripark, som med en ny ordre til vindmøllevirksomheden Bladt Industries godt kan finde det skilt frem igen.

En fortsat stigende aktivitet i såvel havneområdet som i industriparken får nu konsekvenser, når Terminal Nord og Lindø Industripark udvides med tusindvis af kvadratmeter industrijord, havneanlæg og kajplads. Det skriver Fyens Stiftstidende.

Samlet pris: 300 millioner kroner, som fordeler sig på 200 millioner kroner til Odense Havns nordlige terminal og 100 millioner kroner til Industriparken.

Havneudvidelsen har været undervejs i et stykke tid, men pladsbehovet på de tidligere værftsområder får nu virksomheden til at byggemodne i industriparken. Det sætter Bladt-ordren på 41 vindmøllefundamenter streg under.

Ifølge Carsten Aa, der er administrerende direktør for Lindø Port of Odense, var området fuldt optaget flere gange i 2014. Dengang arbejdede Bladt Industries også på en stor serieproduktion af vindmøllefundamenter. Og når produktionen af den nye ordre går i gang, står havnedirektøren atter med et kapacitetsproblem.

I alt har han 145 virksomheder boende i havne- og industriområdet, og der er generelt behov for mere plads - ikke kun til Bladt Industries' nye ordre på møllefundamenter.

Odense Havn købte i slutningen af 2013 parken af A.P. Møller - Mærsk, men allerede i sit første år som direktør måtte Carsten Aa erkende, at der er behov for at udvide.

"Det havde jeg bestemt ikke regnet med, men vi ser på, om vi kan udvide operationsområdet. Vi kigger på jordbundsforhold og godkendelsesprocesser, men længere er vi ikke nået endnu," siger Carsten Aa.

Leverandørjagt indledt til Lindø-møller

Tysk Bladt-ordre udløser fynsk jobfest

MHI Vestas starter serieproduktion på Lindø

Grøn jobfest på Lindø

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Foto: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også