Australiens premierminister holder fast i sin sorte kurs

Den liberale regeringsleder Tony Abbott vil reducere den grønne udbygning med 40 pct. over de næste fem år til trods for protester i oppositionen.
Foto: Jason DeCrow/AP/POLFOTO/arkiv
Foto: Jason DeCrow/AP/POLFOTO/arkiv

Den australske regering, ledet af kul-glade Tony Abbott, holder fast i, at landets grønne udbygning frem mod 2020 skal reduceres markant.

Oppositionsleder Bill Shorten fra Labor-partiet samlede i sidste uge en række topfolk fra fagforeninger, industri og renewables-selskaber for at få Australiens premierminister på andre tanker, men uden held, skriver reneweconomy.com.

Labor er modstander af, at Tony Abbott vil reducere landets målsætning for vedvarende energi i 2020 fra 41 til 31 gigawatt-timer (GWh) årligt. Det svarer til omkring 20 pct. af Australiens strømforbrug. Da der allerede er bygget kapacitet, som kan levere 16 GWh årligt, betyder det, at den årlige udbygningen reduceres med 40 pct. de næste fem år.

Det har allerede fået en af landets største renewables udviklere, Pacific Hydro, til at annoncere fyringer af 25 pct. af sine medarbejdere. Også Vestas, som har bygget Australiens største vindmøllepark, ærgrer sig over Tony Abbotts sorte kurs.

Australsk skifte ærgrer Vestas

Den liberale regeringsleder har åbent kaldt sig selv for klimaskeptiker, og han mener, at den konkurrencemæssige slagside, der kan være ved at reducere CO2-udledningerne, er for hård ved de australske virksomheder. Andre medlemmer af Abbotts regering har også kaldt vedvarende energikilder for "alt for dyre og ineffektive.

"Kul er en central del af fremtidens energibehov, så lad os ikke dæmonisere kul. Kul er godt for menneskeheden," sagde Abbott i forbindelse med indvielsen af en australsk kulmine i efteråret 2014.

Australiens økonomi er hårdt ramt, fordi råvarepriserne er styrtdykket siden starten af 2014.

Stor Vestas-kunde får grønt lys til australsk 230 MW-park

Australsk skifte ærgrer Vestas

G20 kan ende uden et pip om klimaforandringer

Australsk premierminister: "Kul er godt for menneskeheden"

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Photo: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Photo: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også