Sløvt år for vindmøller i Danmark i 2014

Der blev bygget få nye vindmøller på dansk jord i 2014.
Formand for vindmølleindustrien Jan Hylleberg.
Formand for vindmølleindustrien Jan Hylleberg.
AF RITZAU FINANS

Det blev ikke til mange rejsegilder for nye vindmøller til lands i Danmark i 2014. Facit baseret på Energistyrelsens register blev blot 37 nye møller med en samlet kapacitet på 105 MW for hele året fraregnet husstandsmøller, oplyser Vindmølleindustrien. Kun syv kommuner lagde jord til nye møller. Samtidig blev der taget 69 møller ned med en kapacitet på 29 MW.

"Det er desværre ikke uventet, at udbygningen er så beskeden som tilfældet er," siger Jan Hylleberg, foreningens administrerende direktør, i en meddelelse.

Han peger på to årsager til det lave antal nye landmøller. Dels var 2013 kendetegnet ved stor opstilling af nye møller, dels har flere kommuner sat projekter i stå med henvisning til en kommende rapport, der skal belyse, om der er en sammenhæng mellem vindmøllestøj og negative helbredseffekter.

Energinet.dk vurderede for nylig i en rapport, at der er plads til 12.000 MW ny vindmøllekapacitet til lands frem mod 2030.

"I det lys er 105 MW i 2014 naturligvis skuffende. Skal Danmark udnytte potentialet for billig landvind, skal der tænkes mere innovativt på planlægningssiden i kommunerne. Vi skal blive bedre til at udnytte de redskaber, der allerede ligger for sammenhængende områder til landvindudbygning," opfordrer brancheorganisationens direktør.

Danmark har nu vindmøller med en kapacitet på 3577 MW på landjorden.

Landmøller kan spare Danmark milliarder 

Analyse: Vindmøller dominerer grøn dansk eksport 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Foto: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også