Suzlon sælger stor aktiepost til mangemilliardær

Den indiske mangemilliardær Dilip Shanghvi har købt Suzlon-aktier for 289 mio. dollar.
Suzlon-formand, kontroversielle Tulsi Tanti, har fået en ny indisk mangemilliardær ind i ejerkredsen. | Foto: suzlon
Suzlon-formand, kontroversielle Tulsi Tanti, har fået en ny indisk mangemilliardær ind i ejerkredsen. | Foto: suzlon
AF RITZAU FINANS

Den indiske vindmølleproducent Suzlon Energy, der er konkurrent til danske Vestas, har solgt en 23 pct. stor aktiepost til den indiske mangemilliardær Dilip Shanghvi for 289 mio. dollar.

Pengene fra salget skal blandt andet bruges til ny teknologi.

Det skriver Bloomberg News.

Salget kommer bare en måned efter, at den indiske koncern frasolgte sin tyske enhed Senvion (tidl. Repower, red.) for 1,1 mia. dollar som led i at barbere sin gæld ned.

"Vi har været trængt de sidst to år. Vores første skridt var at afsætte Senvion, og med denne transaktion vil vores selskab være i stand til at sætte fart på væksten," sagde Tulsi Tanti, der er bestyrelsesformand for Suzlon Energy, i et interview med Bloomberg News lørdag.

Tulsi Tanti sagde i samme interview, at nogle af pengene skal gå til at udvikle nye teknologier, men han ønskede ikke at komme med nærmere detaljer. Desuden vil milliardæren Dilip Shanghvi også dække ind økonomisk de næste to år, hvis Suzlons bankforbindelser ikke stiller med den nødvendige kapital.

Tulsi Tanti og hans familie ejer efter aktiesalget 24 pct. af aktierne i Suzlon mod tidligere 31 pct.

Nyheden blev offentliggjort samme dag, som den indiske vindmølleproducent offentliggjorde regnskab for tredje kvartal af selskabets forskudte regnskabsår 2014/2015.

Suzlon Energy kom ud af kvartalet med et driftsresultat, EBITDA. på 2,95 mia. rupees (300 mio. kr.), hvilket var en fremgang fra et underskud på 1,37 mia. rupees (140 mio. kr.) i samme periode året før.

Weekendens nyheder afspejler sig på det indiske aktiemarked mandag morgen, hvor Suzlon-aktien stiger hele 12 pct., efter at en overgang at have været steget op imod 20 pct.

Suzlon diskuterer fusion med indisk rigmandssøn

Senvion-salg vil give stærkere konkurrent til Vestas

Suzlon sælger Senvion til amerikansk kapitalfond

Medie: Suzlon vil sælge Senvion med tab

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Foto: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også