Stærk ordreindgang booster antallet af Vestas-ansatte

4. kvartal 2014 blev lidt stærkere på ordreindgang end forventet for Vestas. Ansatte blev øget med 27 procent i 2014.
Foto: Vestas
Foto: Vestas
AF Søren Springborg & RITZAU FINANS

Vestas' ordreindgang i fjerde kvartal af 2014 viste sig at være en positiv overraskelse i forhold til analytikernes prognoser. Den aarhusianske vindmølleproducent fik ordrer på i alt 2254 megawatt (MW) med en samlet værdi på 2,1 mia. euro i årets sidste tre måneder.

Vestas havde allerede annonceret de 1574 MW offentligt i løbet af kvartalet i form af større eller vigtige ordrer. Dertil kom de mindre, uannoncerede ordrer, som altså i alt løb op i 680 MW.

De mange nye ordre giver travlhed og har resulteret i, at Vestas i 2014 har øget antallet af ansatte mærkbart. 19.669 ansatte beskæfitger Vestas nu - det er en fremgang på 27 procent i forhold til 2013.  Eller 4172 ansatte. Af dem er de små 300 ansat uden for Europa og Afrika, oplyser Vestas.

"Fremgangen i antallet af ansatte er primært en følge af et øget aktivitetsniveau - i særdeleshed i USA. Der er primært tale om timelønnede i produktionen," skriver Vestas i årsregnskabet.

Inden regnskabet var forventningen, at Vestas skulle præsentere en samlet ordreindgang på 2197 MW i kvartalet, svarende til 623 MW i uannoncerede ordrer, ifølge et medianestimat indsamlet af SME Direkt for Ritzau Finans blandt ni analytikere. Målt i værdi var der ventet 2000 mio. euro i alt ifølge estimatet, svarende til 0,91 mio. euro per MW.

2014 bød dermed på en samlet ordreindgang på 6544 MW, det højeste antal siden 2011.

Vestas klar med udbytte efter stærkt regnskab 

Vestas vinder ordre på 29,7 MW i Storbritannien 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Læs også