Siemens vinddivision i dramatisk ordre-fald

Den dansk-tyske vindgigant Siemens har haft mere end vanskeligt ved at fylde ordrebøgerne i 1. kvartal.
Foto: Siemens
Foto: Siemens

2015 er startet skidt for den dansk-tyske vindgigant Siemens. I 1. kvartal 2015 solgte Siemens vindmølledivision - Wind Power and Renewables - for 1,3 mia. euro. Det er langt mindre end i samme kvartal sidste år, hvor Siemens solgte møller for 2,26 mia. euro. Tilbagegangen svarer til 42 procent, skriver Siemens i sit netop offentliggjorte kvartalsregnskab.

Siemens Wind Power formår dog at holde skindet på næsen, når man ser på omsætning og indtjening. Her bliver selskabet hjulpet på vej af en stærk vækst i serviceforretningen og offshore, hvilket gør selskabet i stand til at opnå en profit på 117 mio. euro - kun tre mio. euro mindre end året før. Samtidig formår Siemens at øge omsætning på vind med 12 procent - i følge koncernchef Joe Kaeser på grund af salget i offshoremarkedet.

Vinddivision skraber bunden

Overskuddet fra Siemens' samlede industriproduktion landede på 1,82 mia. euro mod en forventning på 1,80 mia. euro ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

Siemens skriver i regnskabet, at det især er kraftig tilbagegang i antallet af ordre på vindmøller i USA og Tyskland, der bærer ansvaret for det store fald.

Vinddivisionen i Siemens er nu den division i koncernen, der giver den næstlaveste profitmargin - 5,4 procent. Laveste profitmargin henter Siemens i divisionen Energy Management  med 4,1 procent - højeste profitmargin er i Financial Services med 20,4 procent.

Kostbare vingeproblemer

Problemerne i Siemens vinddivision stod allerede tydeligt frem i forbindelse med årsregnskabet for 2014. Her tog selskabet en nedskrivning på 223 mio. euro på mølleproblemer uden dog at oplyse, hvilke møller den var gal med.

EnergiWatch har talt med kilder tæt på sagen, som fortæller, at problemerne opstår i hovedkuglelejet i selskabets storsatsning, direct drive-platformen D3, der tæller en række landvindmøller på +3 megawatt.

Ifølge EnergiWatch’ oplysninger fortalte Siemens allerede tidligere på efteråret en lukket kreds af kunder, at den var gal med det store kugleleje i D3-platformen, og at der var fundet fejl på ca. 50 ud af 500 installerede møller.

Men også at problemet kan være endnu større.

Fejlen betyder, at fedtet i kuglelejet, som får det til at snurre gnidningsfrit, samler sig i bunden af lejet og siver ud, mens lejet tørrer ud i toppen. Det skader det kolossale kugleleje, som sidder lige bag møllens vinger, men det betyder også, at reparationen er dyr, fordi vingerne skal pilles af, før lejet kan udskiftes.

Siemens ramt af vingeproblemer offshore

Siemens' gearløse storsatsning ramt af kostbar fejl  

Dansker ny Siemens-chef i Nord- og Sydamerika 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Photo: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Foto: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også