Vestas scorer amerikansk milliardordre

Den danske møleproducent tager hul på 2015 med en kanonordre på næsten 300 MW i det svære amerikanske marked. Kontrakten på 149 møller er blot den seneste af tre amerikanske ordrer i løbet af den sidste måned.
Foto: Vestas
Foto: Vestas
RITZAU FINANS OG MATHIAS ØRSBORG JOHANSEN

Vestas har fået sin indtil videre største ordre i det nye år. Bestillingen er på 298 megawatt (MW) og kommer fra USA.

Ordren omfatter 149 af Vestas 2 MW V100-vindmøller, der skal leveres i slutningen af i 2015, samt en tiårig serviceaftale i AOM 5000-klassen.

Møllerne skal bruges til Kingfisher-projektet i delstaten Oklahoma, og ordren er lagt af First Reserve, oplyser Vestas i en meddelelse til fondsbørsen få minutter før midnat onsdag aften.

Konktakten vurderes at have en værdi på omkring to mia. kr.

Vestas var tredjestørst i Canada i 2014

Onsdagens bestilling bringer Vestas' samlede offentliggjorte ordreindgang op på 334 MW i 2015. Dertil kan komme mindre ordrer, som selskabet ikke informerer fondsbørsen om individuelt, mens der også er indgået flere betingede ordrer, som ikke kan skrives endeligt i ordrebogen endnu.

Det drejer sig dels om tre norske pojekter på i alt 1.000 MW og et belgisk på 136 MW.

Vindmøllekoncernen har ikke oplyst noget om sine forventninger til hele årets ordrehøst, men i både 2013 og 2014 nåede bestillingerne i nærheden af eller over 6000 MW.

Vestas kommer flyvende ind i 2015

I løbet af de sidste dage af 2014 lykkedes det også Vestas at hente to amerikanske ordrer hjem for i alt 210 MW. Tilsammen er der mulighed for udvidelser af disse to projekter til 1.600 MW.

Vestas offentliggør sit årsregnskab for 2014 11. februar og vil i den forbindelse oplyse om den totale ordreindgang for 2014 og forventningerne til 2015.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Foto: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også