Vestas overvejer yderligere vingeoutsourcing

"Vestas vil til stadighed undersøge mulighederne for at outsource vingeproduktion, hvis det er understøttende for Vestas' strategi for profitabel vækst," siger kommunikationschef Michael Zarin.
AF RITZAU FINANS

Vestas vil overveje yderligere outsourcing af vingeproduktion, hvis det vurderes at være understøttende for selskabets strategi om profitabel vækst.

Det oplyser Vestas' kommunikationschef Michael Zarin til Ritzau Finans efter nyheden om, at det har indgået en aftale med det amerikanske firma, TPI Composites, om produktion i Kina af vinger til selskabets V110-mølle.

"Vestas vil til stadighed undersøge mulighederne for at outsource vingeproduktion, hvis det er understøttende for Vestas' strategi for profitabel vækst," siger Michael Zarin.

Foreløbig er der kun indgået aftale om V110-vingerne med TPI Composites, som dermed bliver selskabets første outsourcing-partner for Vestas-designede vinger.

"Aftalen understøtter Vestas' strategi om at fastholde en fleksibel og skalerbar model, der reducerer behovet for store kapitalinvesteringer," uddyber Michael Zarin.

Da Vestas lancerede V100 og V110-møllerne i april 2013 blev det oplyst, at sidstnævnte ville blive udstyret med 54 meter lange såkaldte structural shell-vinger, som kræver en betydeligt lavere kapitalinvestering at fremstille og som kan blive outsourcet til tredjeparts-produktion.

At Vestas har valgt at indgå aftalen med TPI Composites betyder dog ikke, at selskabet ikke selv vil producere vinger til den vindmølletype.

"Aftalen med TPI gør det muligt for Vestas at supplere vores egen kapacitet til at producere V110-vinger, hvilket vi vil fortsætte med at gøre på de fabrikker, vi driver i Tianjin, Kina og andre steder i verden".

MHI Vestas starter serieproduktion på Lindø

Vestas flytter vingeproduktion til V110 til Kina

Dong sikrer Vestas kæmpeordre på V164

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Photo: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Photo: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også