Sydbank: PTC-forlængelse en vittighed

"Det er en joke, at der kun bliver forlænget med to uger," siger Vestas-analytiker Jacob Pedersen.
Foto: GE
Foto: GE
AF RITZAU FINANS

At Senatet i USA onsdag morgen har godkendt en meget kortvarig forlængelse af PTC-aftalen, skattelettelser for vindsektoren, til udgangen af 2014 gives der ikke meget for. Det siger Jacob Pedersen, senioranalytiker i Sydbank, der kalder den beskedne forlængelse en skuffelse for Vestas.

"Det er en joke, at der kun bliver forlænget med to uger. Det er en vittighed, at det er den her støtte, man giver til vindsektoren. Det er helt klart en skuffelse for vindindustrien, der havde håbet på en længerevarende aftale".

Vestas/Siemens: Senatet godkender PTC-forlængelse

PTC-ordningen er kun blevet forlænget med knap to uger. Dermed kommer en eventuel forlængelse af ordningen på dagsordenen igen allerede i 2015, og forlængelsen sikrer derfor hverken sikkerhed eller forudsigelighed for virksomhederne.

"Det er en skuffende nyhed for Vestas, der med dagens nyhed mister et vigtigt skud i bøssen i USA i forhold til, at de amerikanske politikere sørger for at lave en ny skatteaftale, der gør, at vindmarkedet ikke klapper sammen i 2016," fastslår Jacob Pedersen.

Jacob Pedersen vurderer dog, at det ikke er en katastrofe for Vestas, da mulighederne for, at de amerikanske politikere kan komme frem til en længerevarende aftale i løbet af de første måneder af 2015 ser fornuftige ud. Han vurderer dog, at vindmølleaktien kan få det svært på aktiemarkedet onsdag.

Vestas har i USA uudnyttede rammeaftaler på omkring 1000 megawatt. Samlet set vil skattelettelserne, der også dækker en række andre områder, løbe op i omkring 42 mia. dollar.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Foto: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også