Canadiere (igen) på europæisk vindrov

Boralex, som også kigger på at investere i kystnære danske havmøller, har købt Enel Green Powers franske selskab og overtager knap 200 megawatt vindkraft.
Foto: Alstom
Foto: Alstom

Canada har efterhånden flere selvstændige strømproducenter (independent power producers, eller IPP'er), som har set en fidus i at både udvikle, opsætte og opkøbe energiaktiver - eksempelvis fra store europæiske energiselskaber, som lider under lave elpriser.

Et af selskaberne er børsnoterede Boralex, der netop har indgået en aftale om at købe Enel Green Powers franske datterselskab for 280 mio. euro og dermed booste sin installerede kapacitet til 940 megawatt.

Canadierne overtager 186 MW vindkraft, 10 MW under opførelse og en pipeline på 310 MW - hvoraf 120 MW kan "installeres over de næste par år". Altsammen i Frankrig, skriver Boralex i en meddelelse.

Købet betyder, at selskabet bliver den største IPP i Frankrig med mere end 455 MW installeret - kun overgået af landets to store energiselskaber.

Borelax har kig på danske havmøller

Boralex forventer, at de nye aktiver vil øge driftsindtjeningen (EBITDA) med 30 mio. euro årligt som følge af langsigtede strømsalgsaftaler, som stadig har 11 år at løbe på.

Canadierne, der også kigger på at investere i to kystnære danske havmølleparker, som European Energy står bag, vil finansiere købet af Enels aktiver dels ved hjælp af et 15 årigt banklån, dels ved hjælp af udstedelsen af nye aktier.

"Vi er begejstrede over at kunne annoncere opkøbet af Enel Green Power France og ser frem til at sige velkommen til medarbejderne i Boralex' familie," siger Patrick Lemaire, Boralex' CEO, i en meddelelse.

Udover Boralex har Canada desuden en stor IPP i Northland Power, der har valgt at investere i den hollandske Gemini-park på 600 megawatt.

Det er den største projektfinansierede havmøllepark i historien, hvor også Siemens hjælper med til at finansiere festen (og levere møller og service).

Northland Power købte desuden en ejerandel på 85 pct. i tre tyske havmølleprojekter i efteråret, som udfordrede RWE står bag.

Internationale investorer klar til rekordbillige havmøller

Vindsultne canadiere sikrer tre Nordsø-parker

Siemens lukker kæmpeordre: 600 MW og service i 15 år

Investorkamp om Siemens' hollandske rekordpark

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Læs også