Hornsea cementerer Siemens' stærke position

Med den sidste godkendelse på plads er vejen banet for Siemens' største enkeltstående offshoreordre nogensinde, når parterne bag havmølleparken Hornsea, på 1.200 megawatt, beslutter sig for at investere.

Det er ikke helt skidt for Siemens' vindmølleforretning, at det tyske konglomerat også driver en "bank", som kan hjælpe med til at løfte finansieringen, når der skal bygges milliarddyre vindmølleparker.

Det vil formentlig være med til at sikre selskabet sin største offshoreordre til et enkeltstående projekt nogensinde, når Hornsea-parken ved udgangen af årtiet skal opføres ud for den britiske Yorkshire-kyst.

Dong Energy, Mainstream Renewable Power og Siemens Financial Services sikrede sig i går - helt som ventet - den endelige godkendelse fra de britiske myndigheder på første fase af Hornsea-projektet, der med sine 1.200 megawatt i den første fase er den største havmøllepark, der nogensinde er givet tilladelse til i Storbritannien.

Siemens er så godt som selvskrevet til at levere møllerne, da man har været med til at udvikle projektet igennem mange år - også længe inden Dong Energy købte en klump af projektet.

"Siemens fungerer som finansierings- og teknologipartner i joint venturet," skriver irske Mainstream Renewable Power (MRP) i en meddelelse.

"Selskabet offentliggjorde for nyligt sine intentioner om at investere i en møllefabrik i Hull, som også vil kunne producere møllerne til Hornsea," skriver irerne videre.

Tæt Siemens-samarbejde

Alle tre parter i joint venturet - kaldet Smart Wind - har en ejerandel på 33 pct. i første fase af Hornsea-koncessionen. Der arbejdes dog på at udvikle flere projekter i området med en effekt på samlet 4.000 megawatt.

Siemens Wind Power og Dong Energy har i forvejen en rammeaftale om levering af 300 6 megawatt-møller til Storbritannien, mens MRP og Siemens' mølleforretning har et årelagt forhold til hinanden. Det er således også Siemens, der skal levere møllerne til Mainstreams første offshorepark, skotske Neart na Gaoithe, på 450 megawatt.

Hornsea er imidlertid godkendt til møller på 3,6-8 megawatt, så teoretisk er der åbnet for, at også MHI Vestas' V164-8 MW kan komme i betragtning.

De oprindelige projektetplaner viser, at planen var at opføre parken i tre etaper á 400 MW, som stod færdig i 2019, 2020 og 2021 (hvilket kunne åbne for forskellige møller), men Mainstream skriver, at det samlede projektet forventes at være i drift i 2020.

En øvre grænse på møllestørrelsen, som er højere end Siemens' største mølle i dag, gør det da også muligt for konsortiet at bruge en ny og opgraderet udgave af Siemens' 6 megawatt-mølle. Det er forventningen, at selskabet vil være klar med sådan en krabat - på 7-8 megawatt - inden for få år og tidsnok til Hornsea.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Foto: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også