EnergiWatch

25 skaldede møller: Dansk vindudbygning står i stampe

Skræmmekampagner, lave elpriser og et skørt afgiftssystem betyder, at Danmarks udbygning med landvindmøller står i stampe.

I slutningen af oktober blæste klima- og energiminister Rasmus Helveg til fornyet klimakamp. Der skulle sættes fut under vindmølleudbygningen, og Danmarks grønne ambitioner løftes.

“Der er mange veje til Rom, og vi radikale vælger vindvejen,” lød det fra ministeren.

Trods grønne skåltaler og ambitiøse mål for 2050, har Danmarks udbygning med vindmøller været særdeles sløv i 2014. De folk, der faktisk skal have møllerne op at stå, kæmper med modstand i kommunerne og lave elpriser.

Vindmølleindustrien mener især, at det man opfatter som en politisk smædekampagne sidste efterår har haft kedelige konsekvenser.

“Det ser meget meget sløjt ud. Der er ingen tvivl om, at endeløse samråd i Folketinget - kombineret med en helbredsundersøgelse - betyder, at relativt mange kommuner ikke tør stille vindmøller op,” siger Jan Hylleberg, adm. direktør i Vindmølleindustrien, til EnergiWatch.

Når ikke 100 MW

Siden nytår er der opstillet bare 25 nye landmøller i Danmark, viser data fra Energistyrelsen, som EnergiWatch har gennemgået.

Et bredt Folketing besluttede ellers med energiforliget i 2012, at der i snit skal opføres 75 landmøller årligt frem mod 2020, og Rasmus Helveg har indikeret, at han har appetit på mere.

En del af forklaringen på den sløve udbygning skyldes, at der ved nytår blev indført nye afregningsregler, som betød, at nogle mølleprojekter blev fremskyndet og opført i 2013, men ifølge Vindmølleindustrien er en anden forklaring, at en undersøgelse af vindmøllernes indvirkning på helbredet, som først er færdig i 2017, har sat planlægningen i stå i flere kommuner. Det kommer man især til at mærke i de kommende år, lyder advarslen.

De 25 landmøller har en effekt på 67 megawatt, og målet er 200 MW årligt. Til sammenligning blev der opsat lidt mere end 300 MW landvind sidste år og knap 200 MW året forinden.

“Kommer vi op på 100 megawatt i år, tror jeg, at vi skal være rigtig glade. Vi kan også ende noget lavere. Samme bekymring har jeg for næste år og de kommende år. Den kampagne, der har været kørt, har været så effektiv, at selvom der ikke er noget fagligt belæg, så har mange kommuner sat planlægningen i stå og giver ikke byggetilladelser,” siger Jan Hylleberg.

Lave elpriser

Asbjørn Bjerre, direktør i Dansk Vindmølleforening mener, at der er flere årsager til, at udbygningen går langsomt.

"Angst for sygdom og værditab egner sig vældigt til en journalistisk stramning, og det er også godt til at forskrække folk i forsamlingshusene, så den har ikke fået for lidt i forhold til at piske en stemning op,” siger Bjerre. Han mener dog i høj grad, at den sløve udbygning skyldes lave elpriser og et dansk afgiftssystem, som blev skruet sammen i en anden tid.

“Det der for alvor betyder noget, er, hvordan økonomien bliver fremover. Lige nu har vi problemer med, at elprisen er meget lav. Eftersom afregningen for vindmøller er omkring 10 pct. under spotprisen, så betyder det, at man kommer ned under 20 øre pr. kilowatt-time,” siger han.

EnergiWatch har tidligere beskrevet, hvordan en række store energiselskaber har valgt at se bort fra Danmark, når der skal investeres millioner i landmøller.

Energiselskaber sender møllemillioner til Tyskland

Der kigges i stedet mod Tyskland, hvor man er uafhængig af elpriserne, der i 2014 har været meget lave i norden.

Set i forhold til de danske 2020-mål er det en uheldig udvikling, men samfundsøkonomisk er det også, fordi en dugfrisk rapport fra EA Energianalyse har vist, at landmøller er den billigste nye energikilde - også når man medregner, at møllerne producerer, som vinden blæser.

Strøm til varme

Asbjørn Bjerre mener, at Danmark skal have mere ud af sin vindmøllestrøm, hvis udbygningen på land skal have vind i sejlene.

Eksempelvis ved at integrere den i fjernvarmen ved hjælp af store varmepumper, så billig el kan bruges til at lave varme.

Det er næsten fuldstændig fraværende i dag på grund af afgiftssystemet, der stammer fra en tid, hvor el blev anset som en forædlet energiform, som ikke skulle bruges til noget så simpelt som varmeproduktion. I dag er der el i overflod i systemet, priserne er lave, og derfor bør systemet laves om, lyder det fra Asbjørn Bjerre.

“Der er en lidt afventende holdning til, hvordan økonomien egentlig er i årene fremover, og der har Folketinget bolden. Vi har besluttet os for vindkraft uden at tænke på, hvordan vi skal bruge den fluktuerende strøm. Vi bør give vinden mere værdi ved blandt andet at lave ændringer i afgiftssystemet, så det er interessant at bruge billig el på kraftvarmeværkerne,” siger direktøren.

Klima- og Energiministeriet fortæller, at man forventer, at en større afgiftsanalyse af energisektoren vil være klar i første kvartal 2015.

Fynboer køber tyske vindmøller 

Energiselskaber sender møllemillioner til Tyskland

Millionregn over jysk vindentreprenør

Mere fra EnergiWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs