Vestas-kunde sender havpark på kraftig slankekur

Vindmølledrømmene for kæmpeparken Rampion bliver markant mindre og lander på i alt 400 MW. Det kan efterlade en noget smallere ordrebog hos Vestas, som er foretrukken leverandør.
Foto: Vestas
Foto: Vestas
AF RITZAU FINANS

Det tyske energiselskab E.On har skåret sin planer for havvindmølleparken Rampion på den britiske sydkyst til, så der nu planlægges med en kapacitet på 400 MW i det projekt, som de statslige energi- og miljømyndigheder har godkendt. Der har tidligere været talt om et projekt på op til 700 megawatt.

Danske Vestas er tidligere blevet nævnt som foretrukken leverandør til parken, der skal omfatte 116 møller. E.On oplyste i juli, at det havde fået godkendelse til at opføre mellem 100 og 175 møller i parken, og tilbage i oktober 2013 talte selskabet om et projekt på op til 175 møller og en kapacitet på 700 megawatt.

Vestas kurtiserer briter i kamp om 700 MW-projekt

E.On's projektleder, Chris Tomlinson, oplyste i en meddelelse mandag, at den endelig udformning af Rampion søger at reducerer omkostningerne ved at optimere projektet i forhold til havbundsforholdene.

Reduktionen i projektets omfang bifaldes af miljøorganisationen Friends og the Earth, der mener, at der er tale om en "dramatisk reduktion" af den visuelle påvirkning. Og hos fra Shoreham Port er der tilfredshed med, at den 72 kvadratkilometer store Rampion-park alligevel ikke vil komme til at genere skibsfarten ud og ind af havnen.

Vestas er såkaldt "shortlisted mølleleverandør" til projektet, men E.On har ikke meddelt, hvor mange leverandører der er shortlisted. Ifølge E.Ons tidsplaner vil det tage tre år at opføre vindmølleparken.

Vestas forhandler om 700 megawatt i UK

Rampion får grønt lys af britiske myndigheder

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Læs også