Bladt sender 160 ansatte hjem

Bladt Industries må nu sige farvel til 160 ansatte fra deres afdeling på det tidligere Lindø-område ved Munkebo på Fyn, fordi virksomheden ikke har nogen ordrer i hus fra midt næste måned.
AD RITZAU FINANS

160 ansatte på Bladt Industries' afdeling på det tidligere Lindø-område ved Munkebo på Fyn har fra midten af næste måned ikke længere noget arbejde. Det skyldes, at virksomheden ikke har nogen ordrer i hus, når deres nuværende projekt slutter om en lille måneds tid, oplyser DR Fyn.

Virksomheden, der leverer fundamenter til havvindmølleparker, lever fra projekt til projekt, og det er ikke lykkedes dem at få et nyt projekt i hus, når den nuværende leverance af fundamenter til Kriegers Flak er afsluttet.

Selvom stemningen blandt medarbejderne er trykket, er der ingen grund til at male fanden på væggen, siger fabriksdirektør Henrik Viktor Hansen.

"Det er kun et spørgsmål om tid, før vi lander næste ordre, og så vil mange af de fyrede blive genansat," siger Henrik Viktor Hansen til DR Fyn.

Håber på nyt projekt

Han håber, at den nye ordre er i hus i foråret, og at de ansatte kan blive genansat omkring marts næste år.

"Alle, der har fået at vide, at de skal stoppe, har også fået at vide, at de er velkomne til at kontakte hos, når de hører om et nyt projekt," siger fabriksdirektøren.

60 af de fyrede er fastansatte, resten er vikarer. To tredjedele af de fyrede stopper den 19.december, og den sidste tredjedel stopper 9.januar. Virksomheden huser normalt omkring 200 medarbejdere

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Photo: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Photo: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også