EnergiWatch

Vækstkapital til nyt mølletårn

Vestas' tidligere teknologichef investerer sammen med Vækstfonden Forida, som har udviklet et nyt hybridtårn til vindmøller

Vækstfonden og flere private investorer har investeret i den nordjyske virksomhed Forida A/S, skriver Børsen.

Efter flere års udviklingsarbejde er selskabet klar med et hybridtårn til vindmøller, hvor den nederste del er lavet i højstyrkebeton, og den øverste del som et traditionel ståltårn. Det skal i visse tilfælde kunne barbere 5-6 pct. af prisen i forhold til traditionelle ståltårne.

"Det er det helt rigtige produkt til branchens store udfordring med at reducere omkostningerne pr. produceret kilowatttime. Det er noget, som alle vindmølleproducenter arbejder intenst med," siger bestyrelsesformand Finn Strøm Madsen til avisen. Han er tidligere teknologidirektør i Vestas og har selv investeret i Forida og sammen med flere andre private samt Vækstfonden. Selskabet har fået tilført 25 mio. kr. i alt ifølge Børsen.

Hybridtårne, hvor den nederste del er af beton og den øverste af stål, kendes blandt andet fra Tyskland. En del af fidusen er, at det rent logistisk er lettere at transportere betonelementerne, som kan samles på sitet. Det gør det muligt at bygge højere tårne, som kan være nødvendige eksempelvis i områder med skov og høj turbulens. Samtidig er der mere energi at høste, jo højere møllen kommer op.

Mere fra EnergiWatch

Siemens Gamesas milliarddyre problem er halvvejs selvforskyldt

Selv om det i høj grad er lykkedes at presse eksterne omkostninger over på kunderne, leveres landvindprojekter til en værdi af omkring 15 milliarder til nulmargin over de næste år, konstaterer mølleproducentens topchef. Her og der er det nok gået lidt for hurtigt.

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs