Gamesa sælger 74 mexicanske megawatt
Spanske Gamesa synes at have fundet melodien og har netop solgt en mexicansk vindmøllepark til virksomheden Grupo México.
Vindparken, på 74 megawatt (MW), befinder sig i Oaxaca-regionen - en af de vindrigeste regioner i landet.
Parken består af selskabets G80-2.0 MW møller og gik i drift i første kvartal 2014. Gamesa skal efter salget står for både drift og vedligehold de næste fem år.
Ligesom eksempelvis Nordex har Gamesa i visse markeder valgt også at påtage sig rollen (og risikoen) som projektudvikler, og i Mexico har spanierne selv udviklet og opført 244 megawatt, mens man har 70 megawatt undervejs.
Dertil skal der lægges en stribe af "almindelige" mølleordrer, som løfter Gamesas samlede installerede effekt i Mexico til 1.360 megawatt, hvoraf spanierne stadig servicerer omkring 1.000 megawatt.
Gamesa: Sådan har vi fået succes i Kina
Gamesa napper 290 amerikanske megawatt