EnergiWatch

Vestas-kunde skruer ned for ambitionerne

Den lave elpris får Arise til at drosle ned for forventningerne om 650 MW inden 2018. Vestas' kunde ejer 266 MW, og dem vil der blive solgt ud af, meddeler selskabet.

Den svenske vindudvikler og -ejer Arise må skrue ned for sine udbygningsplaner i takt med, at efterspørgslen efter vindenergi i Sverige løjer af. Det fortæller Arise torsdag i forbindelse med en kapitalmarkedsdag.

"Udbygningen af svensk vindkraft er generelt set bremset op, primært på grund af lave elpriser. Dette gælder også Arise. Vores tidligere mål om at bygge yderligere 650 megawatt (MW) onshore vindkraft inden udgangen af 2017 er derfor revideret," skriver Arise i en meddelelse.

Arise skifter på den korte bane fokus til pengestrømme frem for vækst for at sikre aktionærernes afkast. Der vil også blive solgt ud af den nuværende kapacitet, varsler selskabet.

Det svenske selskab ejer i øjeblikket vindmøller med en kapacitet på 266 MW og driver yderligere 102 MW. Det tæller blandt andet Jädraås-projektet på 66 Vestas-møller med en samlet kapacitet på 203 MW, som Arise ejer halvdelen af.

Også ved andre tilfælde har Arise bestilt Vestas-møller og har også Brotorp-projektet på 46,2 MW i pipelinen, som ventes at bestå af 14 Vestas-møller. Arise venter at få finansieringen på plads til Brotorp i løbet af fjerde kvartal.

Sverige har generelt været et gunstigt marked for Vestas i de seneste år. Selskabet installerede 233 MW i 2013 og fik så sent som forrige uge en ordre på 79 MW til landet.

Vestas-kunde får grønt lys til nyt mølleprojekt i Halland

Svenskere pønser på Vestas-ordre

Norge vil skrue op for vindmølleudbygning

Medie: Vattenfall presset af grønne krav

Sverige vil satse massivt på offshore vind

Sverige afblæser nye atomreaktorer - Vattenfall utilfreds 

Mere fra EnergiWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EnergiWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs