Nordex scorer ordre i Finland

Den tyske mølleproducent skal levere et nøglefærdigt projekt på 51 megawatt til den finansielle investor Impax Asset Managment.
Foto: Nordex
Foto: Nordex

Tyske Nordex kan andet end at sælge vindmøller og har skabt sig selv en fin lille niche; tyskerne kan levere mølleparker som en nøglefærdig løsning, så køberen ikke skal bakse med installationsarbejdet og andet, men bare udskrive en check.

Det har fået den finansielle investor Impax Asset Management til at lægge endnu en ordre.

Impax, der tidligere har bestilt Nordex-møller, har bedt tyskerne om at bygge endnu en vindmøllepark i Finland.

Projektet med det mundrette navn - Kuolavaara-Keulakkopää - eller 'Kuke' i folkemunde, skal bestå af 17 af Nordex' N117/3000 møller og får en samlet effekt på 51 megawatt.

Det er selskabets delta-serie mølle, med en rotor på 117 meter, som er blevet valgt til Kuke. Møllen er specielt velegnet til vindhastigheder af middelkarakter, og de udstyres med Nordex' specielle anti-is system, da parken skal opføres i råkolde finske Lapland.

Arbejdet med at opsætte møllerne begynder i foråret 2015, og møllerne skal kobles til nettet i købet af 2015. Derudover har Nordex scoret en femårig serviceaftale.

Den tyske mølleproducent er allerede ved at opsætte en vindmøllepark for Impax i Finland. Projektet, kaldet Joukhaisselkä, består af ni møller.

Vestas sælger knap 100 MW i Finland

Nordex sikrer sig finansiering til eget projekt

Kinesisk-finsk partnerskab bag stor svensk mølleordre

Nordex med finsk ordre-hattrick

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Læs også