Kinesisk vindparkudvikler stiger over 40 pct. i børsdebut

Investorerne tror på den kinesiske vindparkudvikler CECEP, som fik en flot start på børs-livet.
Foto: LM Wind Power
Foto: LM Wind Power
RITZAU FINANS

Den kinesiske vindparkudvikler CECEP har fået en flyvende start som noteret selskabet på børserne i Shenzhen og Shanghai.

Aktierne blev under børsnoteringen tegnet af investorerne til kurs 2,17 yuan, men på første handelsdag på børsen i Shanghai stiger den mandag ikke mindre end 44 pct. til 3,12 yuan. Kursen værdisætter selskabet til 5,5 mia. yuan.

CECEP er den første større vindparkudvikler som er blevet noteret på landets A-marked, mens andre store børsnoterede kinesiske vindparkudviklere Longyuan Electric, Huaneng Renewables og Datang Renewable Power er noteret som H-aktier på børsen i Hongkong.

A-aktier handles i yuan og er underlagt restriktioner, der betyder, at de primært kan handles af indenlandske investorer, hvorimod H-aktier handles på børsen i Hongkong uden restriktioner og i Hongkong-dollar.

CECEP er en forkortelse for China Energy Conservation and Environmental Protection Group Wind. Ved udgangen af 2013 havde selskabet ifølge Wind Power Monthly en installeret og nettilsluttet vindenergikapacitet på 1,4 gigawatt og en omsætning på 1,08 mia. yuan.

Så grøn er Danmark heller ikke

Avis: Midtjysk vindleverandør med stort underskud

Professor efter Højgaard-sag: Stor risiko i havvind

Vestas-konkurrent pønser på entré i Brasilien

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Job

Se flere jobs