Siemens-topchef forstærker fokus på energi
Topchefen for det tyske industrikonglomerat Siemens, Joe Kaeser, omdirigerer nu virksomhedens fokus til at være direkte på energi, på bekostning af selskabets metal- og sundhedsgrene. Seneste udspil kom mandag, hvor Kaeser løftede sløret for opkøbet af Dresser Rand, en amerikansk producent af olieudstyr. Det skriver Wall Street Journal.
Købssummen lød på 7,7 mia. dollar. Siemens havde sidste år en omsætning på 76 mia. euro, hvoraf over en tredjedel kom fra energiaktiviteterne i selskabet.
Siemens i storudskiftning for milliarder
Skal styrke kerneforretning
Siden sin tiltrædelse i juli sidste år, har Joe Kaeser udvidet Siemens allerede enorme energiforretning med to opkøb og en forsøgt fusion, samtidig med at flere ikke-kerne aktiviteter er blevet solgt fra. Dermed er mandagens opkøb i USA en forlængelse af virksomhedens øgede fokus på energi under Kaesers ledelse.
"Disse træk fortsætter med at styrke vores kerne og gør selskabet klar til næste trin i dets udvikling, udtalte Joe Kaeser på en telefonkonference i forbindelse med opkøbet," ifølge Wall Street Journal.
Siemens går ind i kampen om amerikansk olie- og gasvirksomhed
Relaterede artikler:
Siemens med storudskiftning for milliarder
For abonnenter
Siemens-CEO: Energiforretning skuffer
For abonnenter
Analytiker: Siemens demonstrerer atter offshore-dominans
For abonnenter