Medie: Suzlon vil til søs med japanere
Indiske Suzlon kan meget vel være på vej med et japansk joint venture i forsøget på at sænke omkostningerne på offshore-parker. Det melder Bloomberg News.
Mediet skriver, at bestyrelsesformand Tulsi Tanti i et interview har løftet sløret for planerne i gennem et lettere enigmatisk citat under et interview i Mumbai denne uge.
"Denne type forretning er meget kapitalintensiv, så man er nødt til at finde den billigste finansiering. Hvor er det? Japan og USA," lyder gengivelsen.
Suzlon overvejer australsk kæmpeinvestering efter politisk slinger
Spekulationerne går altså nu på, at man vil finde en partner, som kan skaffe vindkæmpen i nærheden af billige yen-lån for på den måde at presse profitmarginen op, og inderne er som bekendt ikke de eneste, som har gået ind i tætte partnerskaber det sidste års tid.
Herhjemme har Vestas fundet sammen med Mitsubishi Heavy Industries, siden slog franske Areva og spanske Gamesa pjalterne sammen i år. Endelig er GEs opkøb af Alstrom i foråret endnu et eksempel på, at de store producenter har er gået sammen om at få flere muskler.