GE dominerer amerikansk vindinstallation

I de første seks måneder af 2014 har amerikanske GE stået for næsten alle vindmølleinstallationer i USA.
Foto: GE
Foto: GE

Der har stået GE på langt hovedparten af de vindmøller, der er blevet opstillet i USA i første halvår af 2014.

Det skriver Recharge.

I de første seks måneder blev der installeret 478 vindmølle i USA med en samlet kapacitet på 835MW, og af dem stod GE for 801,2MW, viser data fra den amerikanske vindorganisation AWEA.

Derimod blev det kun til opstilling af 11 Vestas-møller på i alt 18,8MW, fem Siemens-møller på 11,5MW, en enkelt Gamesa-mølle på 2MW og endelig to møller fra mindre leverandører på 2MW.

Det amerikanske marked har i lang tid været på stand by rent ordremæssigt på grund af usikkerhed om skatterabatten PTC, og det resulterede i et meget stille 2013, hvor der kun blev installeret godt 1 GW, og hvor langt størstedelen var i de sidste måneder af året.

I begyndelsen af 2013 er der dog kommet mere liv i markedet igen, og hvor danske Vestas har høstet store ordrer, som dog stadig mangler at blive effektueret.

Ifølge AWEA er der per 30. juni ved at blive opført mere end 14,6GW vindprojekter.

USA's vindmarked lever igen

Gamesa fortsætter indisk ordrefest

Siemens/MHI: Alstom kan beholde sine møller

Det skal Vestas dyste om i Brasilien

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu


Læs også







Job

Se flere jobs