Dong har sat fundamenter til Borkum Riffgrund

77 monopælefundamenter og overgangsstykker er nu installeret ved Dong Energys kommende havvindmøllepark Borkum Riffgrund 1 ud for den tyske kyst. Se billeder her.
Foto: Dong Energy
Foto: Dong Energy

Den 312MW store havvindmøllepark Borkum Riffgrund 1, der skal ligge 37 km nord for den tyske ø Borkum, er kommet et stort skridt nærmere.

Dong Energy oplyser nemlig i en meddelelse, at selskabet har afsluttet installationen af de 77 monopælefundamenter og overgangsstykker tirsdag.

"Jeg er meget glad for, at installationen har været vellykket," udtaler Lys Rhilingers, med titel af offshore installation manager i Dong Energy, som er ansvarlig for installation af fundamenterne.

Fundamenterne er bygget af Bladt Industries i Aalborg og opført med bl.a. installationsfartøjet Pacific Orca, mens de 78 4.0MW-møller er leveret af Siemens Wind Power.

Den opgraderede 4MW-mølle er en videreudvikling af Siemens' storsællert på 3,6 MW, som oprindeligt var udset til at blive brugt ved Borkum Riffgrund 1, men i foråret meldte Dong ud, at man skruede op for kapaciteten og ville bruge 4MW'eren.

Dong booster Borkum Riffgrund

Godt vejr hjalp

Når der kun er blevet blev installeret 77 fundamenter til 78 møller, skyldes det, at det 78. fundament er en såkaldte "sugebøtte-jacket", hvilket er en prototype med en trebenet stålkonstruktion med bøttefundamenter, hvor man gør brug af vakuum i forbindelse med installationen. Det er første gang, at denne metode bliver anvendt ved en havmøllepark.

Ifølge Dong Energy er installationen gået hurtigere end ventet.

"Det gode vejr, som vi har haft i de seneste uger, har bidraget til, at Pacific Orca, der kan transportere med sin last på fire fundamenter ad gangen, har haft en turnaround på mindre end fire dage. Dette er næsten en halvering af, hvad vi havde håbet på i planlægningsfasen," udtaler Lys Rhilingers med henvisning til at "turnarounden" er den tid, der er gået med at laste i Eemshaven, sejle til byggepladsen, installere fire fundamenter og sejle tilbage til Eemshaven.

Dong's Duddon Sands 'done'

Også Søren Sørensen, som er Foundation Project Manager med ansvar for installation af monopæle og overgangsstykker, glæder sig - især fordi der i forbindelse med installationen er brugt et nyt støjdæmpningssystem, som garanterer, at alle gældende støjniveauer, som er fastsat fra myndighedernes side, overholdes:

"Vi har truffet den rigtige beslutning om at anvende denne optimerede installationsmetode til støjdæmpning under vandet i forbindelse med pilotering. Denne metode har aldrig været anvendt på denne måde før, og vi har opnået fremragende resultater," udtaler han.

Flyvende vindordrer fra Dong og Vattenfall

Når Borkum Riffgrund 1 er klar til drift i 2015, vil havmølleparken kunne levere grøn strøm svarende til det årlige strømforbrug hos ca. 320.000 tyske husstande.

Borkum Riffgrund 1 er ejet af Dong Energy, Kirkbi A/S og William Demant Invest A/S.

Se billederne fra installationen nedenunder (taget af Dong Energy).

 

Foto: Dong Energy
Foto: Dong Energy

Installationsfartøjet Pacific Orca, der blev benyttet til installation af fundamenterne i Nordsøen.

 

Foto: Dong Energy
Foto: Dong Energy

Opbevaring af de mere end 600 tons tunge stålfundamenter til havmølleparken.

Foto: Dong Energy
Foto: Dong Energy

Installationen er i gang.

Foto: Dong Energy
Foto: Dong Energy

 

Foto: Dong Energy
Foto: Dong Energy

 

Foto: Dong Energy
Foto: Dong Energy

Så snart fundamentet var installeret på havbunden, løftede en kran det ca. 330 ton tunge og ca. 25 meter høje overgangsstykke op på toppen af fundamentet. Det indeholder en helikopterplatform, stiger og interne og eksterne arbejdsområder. Senere vil overgangsstykket bære tårnet på vindmøllen.

 

Foto: Dong Energy
Foto: Dong Energy

Borkum Riffgrund 1 med transformerstation og fundamenterne på plads.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Læs også