Lun melding fra spansk rival lover godt for Vestas

Analytiker Jacob Pedersen mener, at kvartalsregnskabet fra Gamesa tyder på solidt vindmarked med gode priser til gavn for Vestas.
Foto: Gamesa
Foto: Gamesa
RITZAU FINANS

Sydbank fastholder "køb" på Vestas efter torsdagens regnskab fra den spanske konkurrent Gamesa.

Her kom den spanske vindproducent ud af første halvår med et nettoverskud på 42 mio. euro mod 22 mio. euro i samme periode året før. Driftsoverskuddet - EBITDA - kom ind 10 pct. højere end første halvår 2013 på 158 mio. euro.

"Regnskabet er i realiteten uden indslag, der kan afspore Vestas’ fremdrift. Bedre aktivitetsniveau og stabilisering af salgspriserne på selv de sværeste markeder indikerer, at indtjeningsvilkårene bliver gradvist bedre i sektoren," fremhæver senioranalytiker Jacob Pedersen i Sydbank.

Han fremhæver specielt på positivsiden, at Gamesa melder om stabile priser på selv de mest konkurrenceudsatte markeder som Brasilien og Indien og desuden bemærker, at introduktion af nye produkter tillader små prisforhøjelser til gavn for rentabiliteten.

"Gamesas meldinger om salgsprisudviklingen i sektoren får endnu et skub i positiv retning, og det hører til sjældenhederne, at vindmølleproducenterne taler om prisforhøjelser. Meldingerne understreger, at prisfaldene er stoppet, og det styrker vores forventning om forbedret rentabilitet for vindmølleproducenterne i 2014 og 2015," anfører han og tilføjer:

"Gamesas lille ”opjustering” vidner om, at den generelt højere ordreindgang i sektoren også styrker basis for at levere bedre resultater. Den tendens påvirker også Vestas, som vi også forventer vil opjustere prognosen i år."

Det er dog ikke sikkert, at Vestas vil levere den opjustering allerede til næste måneds halvårsregnskab, pointerer Sydbanks analytiker.

Gamesa fordobler overskud

Gamesa fortsætter indisk ordrefest

Så billige er GE-møller i Texas

Gamesa laver brasiliansk double

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Læs også