EnergiWatch

Gamesa låner milliarder

Vindmøllefabrikanten har indgået en ny kreditaftale, som gør det muligt for selskabet at trække på i alt 1,8 mia. euro.

Foto: Gamesa

Spanske Gamesa har indgået en låneaftale med 16 spanske og internationale finansielle institutioner.

Med aftalen får vindmøllefabrikanten mulighed for at trække på i alt 350 mio. euro eller ca. 2,6 mia. kr. frem mod 2018, hvor pengene skal betales tilbage, skriver selskabet i en meddelelse.

Gamesa fortæller, at den nye mulighed for at låne penge supplerer selskabets nuværende kreditaftaler, som gør det muligt at trække på op til 1,8 mia. euro fra banker etc.

"Adgangen til disse midler, sammenholdt med selskabets stigende evne til at genere frie pengestrømme fra driften, forstærker Gamesas langsigtede finansielle struktur," skriver selskabet.

Godt fra start

Da Gamesa fremlagde regnskab for 1. kvartal 2014, for omkring en måned siden, var det under overskriften "en solid start på 2014".

I forhold til sidste år voksede ordrebogen med 27 pct., salget med 17 pct., mens bundlinjen blev mere end fordoblet til 17 mio. euro.

Derudover formåede det spanske selskab at barbere 114 mio. euro af gælden til 655 mio. euro. Sammenlignet med 2013 havde Gamesa i første kvartal en samlet ordre-backlog på 1.731 megawatt, hvilket er 20 pct. mere end sidste år.

Spansk-fransk offshoreduo klar inden august

Gamesa napper endnu en Kina-ordre

Gamesa tjener også knaster

Mere fra EnergiWatch

Styrelsen behandler 13 GW kystnær havvind

Mastodonter som CIP og Total Energies har også kastet sig ind i kampen for åben dør-havmølleparker, hvor Energistyrelsen har modtaget 43 ansøgninger siden april. Selv om to trejdedele er sorteret fra, får blandt andet kæmpeprojekter fra CIP potentialet for de resterende til at svulme.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EnergiWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs