Vestas får kæmpe ordre i USA

Den danske vindfabrikant skal levere ikke mindre end 148 MW til projekt i staten Maine.
Foto: Vestas
Foto: Vestas

I sidste uge fik Siemens Wind Power en kæmpe havvindmølleordre i Holland, og det vil Vestas angiveligt ikke stå tilbage for. I hvert fald meddeler Vestas i dag, at selskabet har modtaget en fast og ubetinget ordre på 48 stk. V112-3.0 MW-møller i USA.

Tilmeld dig gratis nyhedsbreve fra EnergiWatch her

De i alt 148 MW er til selskabet First Wind via en tidligere rammeaftale og ordren omfatter levering og idriftsættelse af de pågældende møller samt en 10-årig serviceaftale (AOM 5000).

Møllerne er til det såkaldte Oakfield-projekt i staten Maine.  Levering vil finde sted i andet kvartal 2015 med forventet idriftsættelse i fjerde kvartal 2015, skriver Vestas i meddelelsen.

Flere ordrer på vej

Vestas og First Wind havde inden dagens ordre op mod 568 MW tilbage i rammeaftalen, som blev indgået i julen 2013 og dermed inden for grænserne for at opnå støtte via PTC-ordningen.

First Wind har tidligere oplyst, at selskabet har tre andre vindprojekter, der er langt fremme i udviklingsfasen: Hancock Wind på 51 MW, Bowers Wind på 48 MW og Bingham Wind på 186 MW.

Tilmeld dig gratis nyhedsbreve fra EnergiWatch her

Ifølge Ritzau har First Wind til de to sidste projekter i sit ansøgningsmateriale nævnt mulighed for at bruge vindmøller fra Siemens og Vestas, herunder Vestas' lidt større V112-3,3 MW-model.

Selv om Vestas uden tvivl glæder sig over dagens ordre i USA, er der dog langt til konkurrenten Siemens' ordre i sidste uge på ikke mindre end 600 MW til det hollandske Gemini-projekt (Læs interview med offshorechef i Siemens Wind Power Michael Hannibal her.)

Med ordren har Vestas offentliggjort en ordreindgang på 1.554 MW (total år-til-dato). 

Vestas lander pæn ordre syd for grænsen

Vestas får pæn ordre i Sydkorea

Siemens lukker kæmpeordre: 600 MW og service i 15 år

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også