Vestas' serviceforretning matcher møllerne

For første gang i Vestas' historie har selskabets serviceforretning nu lige så stor værdi som salget af møller. Det kniber dog med fornyelser af kontrakter.
Foto: Vestas
Foto: Vestas

Vestas' strategi med at satse på både salg af møller og indgåelse af langvarige servicekontrakter giver nu for alvor pote. For første gang i selskabets historie har værdien af kontrakterne indgået i selskabets service-division nu samme værdi som værdien af kontrakter på salg af møller.

Ordrekataloget for møller udgjorde ved udgangen af marts en værdi på 6,9 mia. euro i 1. kvartal. Og værdien af service-kontrakter udgjorde ligeledes 6,9 mia. euro.

Stort potentiale

Dermed er den samlede værdi af service-kontrakterne steget med 28 procent i forhold til samme kvartal året før. I kvartalet alene solgte Vestas service-aftaler for 225 mio. euro - hvilket var en fremgang på fire procent i forhold til samme kvartal året før.

Tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch her

Den store samlede værdi af Vestas service-forretning skal ses i lyset af, at Vestas gennem årene har opstillet samlet 61 GW vindmøllekapacitet i 73 lande. Af den kapacitet er det de 46 GW, der løbende overvåges af Vestas.

Kniber med fornyelse

Vestas har dog haft svært ved at få kunderne til at forny service-kontrakterne når de udløber - typisk efter ti år. I følge Vestas' kvatalregnskab vælger 50 procent af kunderne at forny kontrakterne. Den lave andel af kontrakt-forlængelser skyldes i følge Vestas, at meget få kunder i Kina vælger at forlænge, og at et par store kontrakter i USA er udløbet.

Vestas overgår forventningerne

Tidligere formand kritiserer Vestas for »uværdig« opførsel  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu


Læs også