Vindmøllesælger: Der er stadig USA-kontrakter i spil

Der er stadig PTC-godkendte vindmølleprojekter, der mangler en aftager, lyder det fra Accionas danske salgsdirektør.
AF RITZAU FINANS

Der er stadig vindmøllekontrakter i spil på det amerikanske marked til projekter, som nåede at kvalificere sig til PTC-ordningen inden udløbet ved årsskiftet. Det siger Accionas salgsdirektør på det amerikanske marked, Leif Andersen, til Ritzau Finans.

"Der er en række projekter, som har kvalificeret sig PTC’en, men som ikke har valgt leverandøren. Det er dem, der nu bliver jagtet af vindmøllefabrikanterne for at få de sidste vindmølleordrer i hus, inklusive os selv. Der ligger nok et sted mellem 1000 og 1500 megawatt. Det kan være, at nogle at dem har rammeordrer, de kan effektuere, og det er ikke sikkert, at alle kan opnå finansiering," siger Leif Andersen til Ritzau Finans.

Flere analytikere gav over for Ritzau Finans forud for konferencen udtryk for, at de ikke ventede flere ordrer til Vestas under den PTC-ordning, der i princippet er udløbet.

Projekter kunne dog blive kvalificerede, hvis der var afholdt en udgift på mindst 5 pct. på dem. Den grænse kom mange af de store udviklere op over ved at indgå rammeaftaler, blandt andre med Vestas.

"Det har først og fremmest været de større vindmøllefabrikanter og de store, pengestærke, veletablerede vindevelopere, der har haft de muligheder. Den del af festen har været forbeholdt de større og mere veletablerede. Det har været vanskeligere at være en lille fisk i havet i developer-sammenhæng, men nogle har så startet arbejde på site, hvor de har begyndt at grave ud til nogle fundamenter, har lavet nogle veje og ting, som har været mindre i beløbsstørrelse, men alligevel har kvalificeret dem til PTC," siger Leif Andersen.

Nyt markant løftet Vestas-kursmål 

Dansk vindchef i USA: Stadig langt fra PTC-forlængelse 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Foto: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også