EnergiWatch

Vindmølleindustrien oversælger branchetal

Vindmølleindustrien slår i en ny branchestatistik et slag for, at man har øget effektiviteten i branchen betydeligt de seneste syv år.

Foto: LM Wind Power

"De seneste års omkostningsfokus har også medført, at omsætningen pr. ansat er ca. 14 pct. højere i 2013 sammenlignet med 2006," understreger Vindmølleindustrien i den netop offentliggjorte Branchestatistik 2014.

Strid om V164'ere i Vestjylland

Alt andet lige er det umiddelbart godt nyt i en tid, hvor støtten til grøn energi er ved at udvikle sig til at brandvarmt politisk emne.

"Det er min klare målsætning, at kommende havmølleparker skal betydeligt ned i pris," fastslog klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen (R) f.eks. for nylig over for Jyllands-Posten.

Salg per ansat

Problemet med meldingen fra Vindmølleindustrien er blot, at en nærlæsning af den nye branchestatistik afslører, at vindmølleindustrien ikke kan siges at være blevet mere effektiv målt på salget per ansat.

Mens 2013-salget per ansat var 14 pct. højere end i 2006, var det 10 pct. lavere end rekordåret 2009, da omsætningen per ansat rundede godt 3.260.000 kr.

Vindfolk hylder vestjysk borgmester

I 2013 var der 27.490 beskæftiget i Vindmølleindustriens mere end 260 medlemsvirksomheder. Det er de laveste antal i otte år, hvilket er medvirkende til, at salget per ansat sidste år steg 1,9 pct. i forhold til 2012.

I vindbranchen har giganter som Vestas, Siemens Wind Power og Dong Energy allerede peget på, at målet er, at omkostningerne ved havvind skal slankes 40 pct. frem mod 2020.

FAKTA

Salg pr. ansat i Vindmølleindustrien:

- 2013: 2.924.700 kr.

- 2012: 2.870.797 kr.

- 2011: 2.853.121 kr.

- 2010: 2.924.590 kr.

- 2009: 3.260.142 kr.

- 2008: 2.911.023 kr.

- 2007: 2.646.328 kr.

- 2006: 2.556.838 kr.

Kilde: Vindmølleindustrien og Damvad

Mere fra EnergiWatch

Ny analyse viser vigtigheden i at bygge og drive energisystemer samlet

I rapporten Systemperspektivanalyse 2022 slår Energinet fast, at det er nødvendigt at tænke på tværs af sektorer og i stedet udvikle og drive det som ét samlet system. Det vil give den maksimale værdiskabelse af den grønne omstilling samt opretholdelse af en høj dansk forsyningssikkerhed.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EnergiWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs