Avis: Vestas' hjertebarn vakler
Windmade vakler. Sådan lyder det i dagens Børsen, som fortæller, at organisationen, som står bag et globalt forbrugermærke for virksomheder og produkter, der bruger vindenergi, er på usikker grund.
Organisationen, der er oprettet af Vestas, som også er såkaldt leadsponsor, har mistet både den adm. direktør og kommunikationschefen og står desuden foran en intern oprydning.
"Vi er ved at reorganisere Windmade, så organisationen får et bredere sigte. Vi er desuden ved at etablere en ny finansiel base for organisationen," lyder det fra Steve Sawyer, bestyrelsesformand i Windmade, til Børsen.
Vestas siger dog selv til Børsen, at vindproducenten bakker om Windmade. Det samme gør en af øvrige partnere - Lego.
I dag er små 70 virksomheder verden over i gang med at blive WindMade-certificeret, hvilket betyder, at de har ret til at skilte med mærket og føje det til deres produkter.
Selvom Lego og WWF har været med til at starte projektet, mangler de dog stadig at få endelig godkendt deres virksomheder som Windmade. Det samme gælder for en storspiller som Deutsche Bank.
Grønne italienere kigger mod Afrika
Siemens kan få koreansk selskab i Hull
Relaterede artikler:
Grønne italienere kigger mod Afrika
For abonnenter
Siemens kan få koreansk selskab i Hull
For abonnenter