EnergiWatch

Vestas snart klar med penge til Kenya-projekt

På mandag skulle en finansieringsaftale på det store kenyanske Lake Turkana-projekt, hvor Vestas er leverandør, være klar.

Foto: Vestas

Vestas' langtrukne projekt i Kenya, Lake Turkana Wind Power, ser ud til at nærme sig et vigtigt punkt.

Selskabet bag projektet og Den Afrikanske Udviklingsbank (AfDB) har inviteret til fejring af en endelig finansieringsaftale for projektet mandag 24. marts.

"Underskrivelsen af låneaftalen markerer gennemførelsen af projektets finansiering," lyder det fra Lake Turkana Wind Power.

Projektet har været mange år undervejs, og Vestas blev først nævnt som mulig mølleleverandør i januar 2009, hvor planen dengang var at idriftsætte den store kenyanske vindpark i løbet af 2011 og 2012.

Senere har især finansieringen trukket ud og betydet forsinkelser, men Vestas bekræftede dog selv i januar 2012, at selskabet havde indgået en betinget aftale om at levere vindmøller med en kapacitet på 310 megawatt (MW) til projektet, som dog på det tidspunkt ikke talte som en fast og ubetinget ordre.

Siden har Vestas, som selskabet altid er med ubekræftede ordrer, været tavs om udviklingen.

Ifølge oplysninger på Lake Turkana-projektets hjemmeside skal der bruges 365 eksemplarer af Vestas' 850 kilowatt-møller. Vestas besluttede i 2012 at stoppe salget af den mølletype, men har senere bekræftet over for Ritzau Finans, at den stadig kunne produceres til bestemte ordrer.

Ifølge de seneste planer skal 50 til 90 MW kapacitet færdiginstalleres i 2015, og hele vindfarmen skal være oppe at snurre i 2016.

Den samlede investering i Lake Turkana-projektet opgøres til 70 mia. kenyanske shillings, svarende til omtrent 4,4 mia. kr. eller knap 600 mio. euro ved dagens kurser.

Nye markeder bliver vigtigere for Vestas

BTM: 2014 er et comeback-år for vindbranchen

Oliesheiker skal lære os om vedvarende energi 

Vind og elkabler var årets hits

"Udlandet huskes i fuld Technicolor" 

Mere fra EnergiWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EnergiWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs