Konsolidering spøger igen i vindbranchen

Der bliver færre vindproducenter i de kommende år, mener topcheferne i branchen. "Der er brug for konsolidering blandt producenterne på grund af overkapaciteten," udtaler Alstom-chef.
Foto: Alstom, Johann Roggeman
Foto: Alstom, Johann Roggeman
AF RITZAU FINANS

Temaet har været fremme gang på gang i vindmøllebranchen, og nu er det igen på læberne hos nogle af de store producenter: Udsigten til konsolidering – eller mere konkret, at der skal blive færre af dem.

På EWEA-konferencen i Barcelona er det Xabier Etxeberria, topchef i spanske Gamesa, der ligesom Vestas har været igennem en hård hestekur, men begynder at kunne se fremad igen, der tager bladet fra munden:

"Vi tror, at efterspørgslen efter ny vindenergi fortsat vil være der i fremtiden, men vi er lidt bekymret for, om antallet af spillere er det rigtige. Tidligere har de fleste producenter haft hver sin andel af markedet, men i fremtiden ser vi behov for noget konsolidering for at regulere den overkapacitet vi har i forhold til markedets efterspørgsel," siger Xabier Etxeberria.

Alfonso Faubel, vicedirektør i den franske producent Alstom, erklærer sig helt enig.

"Der er brug for konsolidering blandt producenterne på grund af overkapaciteten," udtaler Alstom-chefen.

Men præcis hvordan det vil ske, er der sjældent nogle af producenterne, der vil sætte ord på. Og det er da heller ikke alle, der køber teorien.

"Vi har sagt, at det ville ske i årevis, at vi ville ende med at have bare fem store spillere. Og ja, nogle små er forsvundet, for eksempel Fürhlander og Clipper. Men nogle kommer også tilbage fra vanskelighederne, og vi ser også stadig nye i markedet, for eksempel brasilianske Weg," siger Steve Sawyer fra branchens lobbyorganisation, GWEC.

Måske er der ligefrem blevet flere om at dele kagen?

"Hvis du lægger alle producenterne sammen, er det så færre end for 10 år siden? Det er jeg ikke sikker på. Der er nok lige så mange, hvis ikke flere," siger Steve Sawyer til Ritzau Finans og nævner også tendensen til, at de største 10 producenter sammenlagt sidder på mindre og mindre af markedet hvert år – et tegn på spredningen.

Konsolideringen bød i nullerne på store handler som eksempelvis sammenlægningerne af Vestas og NEG Micon samt Siemens’ køb af Bonus Energy og Suzlons overtagelse af Repower (nu Senvion). Men siden finanskrisen har det mere handlet om, at producenter falder fra, og ingen kaster sig ud i opkøb, da der sjældent har været brug for mere kapacitet, snarere det modsatte.

Vestas har også afvist at være ude efter at sluge sine modstandere.

"Vores strategi er baseret på organisk vækst, det er det, vi planlægger efter," forsikrede topchef Anders Runevad sidste måned.

Der er dog én sektor, hvor tendensen peger mod sammenlægninger. På offshoreområdet har Vestas selv slået pjalterne sammen med japanske Mitsubishi i erkendelse af, at der kræves større finansielle muskler for at klare sig på det dyre, men potentielt lukrative marked. Også Gamesa har fundet sig en økonomisk storebror i form af Areva.

Franskmænd i koreansk vind-debut

Brasiliens udviklingsbank vil kaste milliarder i vind

Vindmøllekøbere ændrer kurs

PensionDanmark i ny stor milliardinvestering

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Læs også