EnergiWatch

Vestas får årets første mølleordre

Den første ordre i 2014 kommer fra Costa Rica og er fordelt på syv møller.

Vestas V82-vindmøller i Indien. | Foto: Vestas

Vestas har taget hul på 2014-ordrebogen med en mindre ordre på 21 megawatt (MW) til et projekt i Costa Rica.

Det danske vindmølleselskab skal levere syv af sine V90-3,0 MW-møller til projektet, der går under navnet Tilawind og vil ligge i Guanacaste-regionen af det mellemamerikanske land.

Ud over møllerne, som leveres i tredje kvartal af 2014, og ventes i fuld drift inden årets udgang, har Vestas fået en 10-årig servicekontrakt i AOM 5000-klassen med i aftalen.

Kunden er Tilawind Corporation, et selskab oprettet af costaricanske New Tessela og udvikleren Gruman Resources.

Ordren er Vestas' første offentliggjorte mølleordre i 2014. Sidste år fik selskabet ordrer for 5964 MW.

/ritzau/FINANS

Mere fra EnergiWatch

Læs også

Seneste nyt

EnergiWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs