Vestas' tyrkiske rekordordre på plads

Det danske selskab har sikret sig en aftale om levering af 207 MW til fem projekter i Tyrkiet.
Foto: Vestas
Foto: Vestas

Det tysk-tyrkiske parløb Borusan EnBW Energji har med en bestilling af 69 Vestas-møller af 3 megawatt (MW) til fem projekter i Tyrkiet placeret den hidtil største ordre til landet.

Bag ordren på i alt 207 MW, og som har karakter af en rammeaftale, står den tyske vindudvikler EnBW og det tyrkiske holdingselskab Borusa.

"Vores aktiviteter i Tyrkiet er en vigtig del af vores selskabs strategi og er baseret på et langsigtet strategisk syn på det tyrkiske energimarked med tanke på behovet for produktionskapacitet og teknologi, særligt gennem øget brug af vedvarende energikilder," siger EnBW-topchef Frank Mastiaux i en meddelelse.

Ordren har været rygtet i markedet.

Samsung i angreb på Vestas og Siemens

Vestas: Ingen kommentarer

De første ni møller, valget af faldet på V112-modellen, skal hurtigst muligt leveres til en udvidelse af Bandirma-projektet i det nordvestlige Tyrkiet, oplyser den tyske topchef.

Tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch her

Herefter følger flere projekter i forskellige dele af det store europæiske land, som altså alle skal opføres med Vestas-møller (læs mere her). Borusan EnBW Energji blev stiftet i 2009 med det formål at opføre 2 gigawatt (GW) i Tyrkiet, det meste i form af vedvarende energikilder.

Vestas har endnu ikke bekræftet aftalen.

"Ifølge børsreglerne kommenter vi kun på faste og ubetingede ordrer," siger Velia Senatore, pressechef for Vestas i Middelhavet, til EnergiWatch.

Det store sydeuropæiske land har store grønne ambitioner. Frem mod landets 100-års jubilæum i 2023 er målet 20.000 MW. I dag har landet kun et par tusinde MW, og dermed er der efter alt at dømme en stribe store ordrer på vej fra landet.

Vestas fylder mere - igen

Vestas-boss energibranchens stærkeste lederbrand

Tyrkisk eksportrådgiver: Danskere skal droppe beskedenheden

Tysk vindselskab vil have ansatte ned i tid

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også