Vestas-boss energibranchens stærkeste lederbrand

Selv om han kun har været topchef for Vestas siden september sidste år, har Anders Runevad allerede et stærkere brand end bl.a. Danfoss' topchef.
AF SØREN SPRINGBORG

Det er gået stærkt for Vestas' topchef Anders Rundevad. Et halvt år har han siddet på posten som øverste chef for Vestas - men i den korte tid har han allerede nået en lang række milepæle. Samarbejdet med Mitsubishi blev landet, Vestas' nye supermølle V164'eren er sat i test-drift, selskabet fik comeback på det amerikanske marked og i går kunne Runevad fremlægge et stærkt regnskab og gennemføre en vellykket kapitaludvidelse.

Få finansmuskler koster

Alt sammen resultater, der tilsyneladende har vakt respekt og opmærksomhed i den bredere offentlighed. Det viser årets "CEO superbrands" undersøgelse, som Dagbladet Børsen og Infomedia har gennemført.

Tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch her

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

Slår både Danfoss og DONG

Her kommer Anders Runevad ind på en flot 8. plads målt på synlighed og brand-score. Dermed ryger Anders Runevad direkte ind foran mangeårige og højtrespekterede ledere i energi- og oliebranchen som bl.a. Danfoss' Niels B. Christiansen, der er nummer 9, DONGs Henrik Poulsen, der er nummer 12, Maersks Niels Smedegaard Andersen, der er nummer 19 og Siemens A/S' Jukka Pertola, der er blandt de mindst synlige topchefer.

Runevad finjusterer Engels store armbevægelser

Infomedia har analyseret samtlige artikler fra de seks største dagblade, som omhandler de adm. direktører i landets 25 største virksomheder målt på omsætning samt fem udvalgte "boblere". Derefter er det blandt andet blevet vurderet, om artiklerne er positive, negative eller neutralt vinklet i forhold til toplederen og hvilke egenskaber toplederen bliver forbundet med. Dermed bliver topcheferne vurderet både kvantitativt og kvalitativt.

Vinderen af Børsens "CEO superbrand 2013" er Peder Tuborgh fra Arla Foods.

Hyrerunde på vej i Vestas

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også