GE: Vindpriser faldt 5 pct. i fjerde kvartal
På en telekonference i forbindelse med offentliggørelsen af selskabets regnskab oplyste General Electrics topledelse, at priserne bag de indgåede vindmølleordrer i tredje kvartal lå 5 pct. under niveauet i samme periode året før.
Prispresset ser dermed umiddelbart ud til at være tiltaget, efter at selskabet i tredje kvartal talte om et prisfald på 1,2 pct. på årsbasis. GE's ordreindgang på vindmøller steg i 4. kvartal med 63 pct. på årsbasis.
"Vi modtog ordrer på 779 møller mod 412 møller i fjerde kvartal 2012, hovedsageligt drevet af efterspørgsel fra USA, og ordrebogen er i perioden steget 43 pct.," sagde GE's finansdirektør Jeffery Bornstein på telekonferencen.
Selskabets vindmølledivision afskibede i fjerde kvartal 875 møller mod 722 møller i samme periode året før. I 2014 venter selskabet at øge leverancerne.
"Inden for vind tror vi, at vi kommer til at levere 3.000 enheder i 2014 mod 2.100 møller i 2013," sagde Jeffery Bornstein.