Vestas i ny lappeløsning på direktørpost

Vestas har endnu ikke fundet en permanent afløser på posten som direktør for selskabets aktiviteter i Centraleuropa.
Det sidste års tid har den tidligere Nordex-topchef Thomas Richterich ageret midlertidig afløser på direktørposten, men han har officielt sidste dag i Vestas i morgen tirsdag.
For at lukke hullet efter Richterich har Vestas udpeget Klaus Steen Mortensen som ny midlertidig afløser - foruden at han som hidtil skal passe jobbet som administrerende direktør for Vestas Nordeuropa.
Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch
Ifølge Vestas-pressechef Michael Zarin er der intet uventet i Richterichs afgang, idet det hele tiden var planen, at han blot dækkede ind midlertidigt.
"Vi er stadig processen med at finde en permanent afløser, og i mellemtiden vil Klaus Steen Mortensen, chef for de nordeuropæiske aktiviteter, midlertidigt også blive ansvarlig for Centraleuropa. At han i forvejen er i selskabet vil sikre en stor del kontinuitet," siger Michael Zarin.
/ritzau/FINANS
Vestas-aktionærer scorede 26 mia. i 2013
Relaterede artikler:
Vestas vinder ordre i Uruguay
For abonnenter
Vindudvikler revser danske pensionskasser
For abonnenter