Vestas: Stærk tro på aktien trods stigning på 400 pct.

Selvom Vestas-aktien er steget 400 pct. i løbet af 2013, anbefaler analytikerne fortsat "køb" i stor stil. Faktisk har der ikke været flere købsanbefalinger af aktien siden oktober 2010, ifølge Bloomberg News.
Mere end 45 pct. af de analytikere, der dækker Vestas, anbefaler i øjeblikket at købe vindaktien, hvilket står i skærende kontrast til et lavpunkt på 9,4 pct. i september 2012.
Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch
Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her
10 anbefaler at købe, fem har en "hold"-anbefaling, og syv anbefaler "sælg", ifølge Bloombergs tal. Aktien steg fredag 1,8 pct. til 159,8 kr., og den er dermed steget 401 pct. i år.
"Vestas har haft et forrygende år, hvilket også betyder, at kursen er steget eksplosivt, men vi mener stadig, at der er plads til yderligere kursstigninger efter de mange nye ordrer og en forventning om en langt bedre lønsomhed," skrev Nordea fredag i en kommentar.
I december er aktien blevet løftet af en række store ordrer, blandt andet fra USA. Med 1251 megawatt i nye ordrer står december til at blive den bedste for selskabet nogensinde.
Trods årets kursstigninger ligger aktien fortsat langt under toppunktet på 692 kr. fra juni 2008.
/ritzau/FINANS