EnergiWatch

Vestas napper ny ordre hos svensk storkunde

Den danske vindmølleproducent får pæn ordre på fire vindmølleprojekter i Sverige.

Foto: Kent Larsson, ABvee

Vestas skal levere for i alt 59 MW vindmøller til den svenske udvikler Eolus Vind, som tidligere har bestilt møller hos den danske fabrikant.

Vestas er blevet valgt som leverandør af møller til fire svenske projekter i det sydlige Sverige og skal desuden forsyne parkerne med en 10-årig serviceaftale.

Der er tale om forskellige Vestas-møller til projekterne Skalleberg på 14MW, Ramsnäs på 13 MW, Mungseröd på 14MW og endelig Alered på 13 MW.

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Tre af projekterne forventes at sættes i gang i løbet af tredje kvartal af 2014, mens Skalleberg-møllerne først installeres i fjerde kvartal.

"Vestas har været meget behjælpelig og professionel, hvilket vi sætter pris på. Aftalen, som Vestas gav os, matchede vores forventninger, og vi ser frem til det samme gode samarbejde, som tidligere har haft med Vestas," udtaler CEO hos Eolus Vind, Per Witalisson, i en pressemeddelelse.

Med aftalen har Vestas fået faste ordrer på mere end 400MW hos Ecolus.

Vestas får tredje tyrkiske ordre i år

Danskere sælger vindpark til kinesisk storspiller

Vestas bekræfter canadisk ordre

Mere fra EnergiWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs