Jysk stålfamilie vil sælge vindforretning
Familien bag stålkoncernen DS Gruppen sætter nu halvdelen af virkomsheden til salg, skriver Børsen.
Den såkaldte ”stålkonge” Svend Møller Hansen, der står bag firmaet, vil ifølge avisen afhænde den sønderjyske gren DS SM, som producerer stålkonstruktioner til især vindmølleindustrien, og som er konkurrent til nordjyske Bladt Industries.
”Vi vil ikke sælge til nogen, der blot vil stjæle vores knowhow, sende det ud af landet og lukke ned i Danmark,” udtaler han, men vil ikke nævne en pris.
Konsultentfirmaet Audon Partners med ekspertise inden for virksomhedshandler mener dog, at et salg vil kunne indbringe mindst en mia. kr.
Vestas’ gamle fabrik i Varde vinder Siemens-ordre
DONG’s vindchef: ”Skørt” med vindparker i minefelter